Annonce
Udland

Canadier modtager fornem forfatterpris for anden gang

Simon Dawson/Reuters
Booker Prize blev uddelt mandag aften i London. To kvindelige forfattere deler prisen.

Forfatterne Margaret Atwood og Bernardine Evaristo modtager den prestigefulde hæder Booker Prize, der uddeles sent mandag aften.

Prisen uddeles til et værk, der er skrevet på engelsk, og den er blevet uddelt siden 1969.

Margaret Atwood modtager prisen for romanen "The Testaments" - på dansk "Gileads døtre" - mens Bernardine Evaristo modtager prisen for "Girl, Woman, Other".

Førstnævnte er en viderefortælling af bogen "The Handmaid's Tale" - på dansk "Tjenerindens fortælling" - fra 1985, som også er blevet til en populær tv-serie under samme navn, der netop har afsluttet sin tredje sæson.

"The Testaments" foregår, 15 år efter at "The Handmaid's Tale" forlader den kvindelige hovedperson, Offred. Den nye roman, der fortælles fra tre kvinders perspektiv, er ikke direkte forbundet med tv-serien.

Canadiske Atwood er den første kvindelige forfatter, der har modtaget Booker Prize to gange.

- Jeg er meget overrasket. Jeg troede, at jeg var for gammeldags, siger Atwood til prisuddelingen.

- Jeg har ikke brug for opmærksomheden, så jeg er glad for, at du får noget af den, siger Atwood henvendt til den anden prisvinder, Evaristo.

Med prisen følger 50.000 britiske pund - svarende til omkring 425.885 kroner.

Juryen begrunder Atwoods pris med, at den "elsker denne granskning af kompleksitet, ukuelighed og modstand. Vi elsker sproget, fortællerstyrken og ambitionen".

Sidste år gik Booker Prize til Anna Burns for romanen "Milkman". I ugen efter offentliggørelsen steg salget af bogen med 880 procent.

Den engelske udgave af "The Handmaid's Tale" har solgt over otte millioner eksemplarer.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Kolding For abonnenter

- At lukke en havn... det er sgu da ikke noget, man bare lige gør

Annonce