Annonce
Udland

Canadiske teenagere begik selvmord under flugt fra politiet

-/Ritzau Scanpix
Drabsmistænkte teenagere, der blev fundet døde efter lang menneskejagt, skød sig selv efter formodet ugerning.

To drabsmistænkte mænd, der i sidste uge blev fundet døde efter to ugers menneskejagt i Canada, havde begået selvmord med et skydevåben.

Det konkluderer retsmedicinere efter en obduktion ifølge nyhedsbureauet AFP.

- De to døde i det, der tilsyneladende var selvmord med et skydevåben, lyder det i en pressemeddelelse fra canadisk politi.

Ligene af de to teenagere, 19-årige Kam McLeod og 18-årige Bryer Schmegelsky, blev fundet i sidste uge i den canadiske provins Manitoba.

De havde indtil da ikke været set siden 22. juli. Ifølge canadisk politi var de to mænd i centrum for en modbydelig sag.

De blev først meldt savnet den 19. juli. Her blev deres bil fundet udbrændt i den vestlige provins British Columbia.

Sagen tog en uventet drejning, da canadisk politi få dage senere oplyste, at de blev betragtet som mistænkte i drabene på en 24-årig amerikansk kvinde og hendes kæreste, en 23-årig mand fra Australien, der rejste rundt i landet.

Kort tid efter blev de desuden mistænkt for drab på en 64-årig universitetslærer. Hans lig blev fundet to kilometer væk fra den udbrændte bil.

De to teenagere blev under menneskejagten betragtet som farlige. Der blev indsat droner, hunde og pansrede køretøjer i jagten på dem.

Også luftvåbnet blev indsat i jagten på McLeod og Schmegelsky.

Schmegelskys far, Alan Schmegelsky, har tidligere sagt, at han forventede, at den store menneskejagt ville ende med sønnens død.

Ifølge faren var Bryer Schmegelsky taget af sted på en "selvmordsmission", skriver nyhedsbureauet AP.

De to unge mænd voksede op sammen på Vancouver Island og arbejdede sammen i det lokale supermarked.

I forbindelse med efterforskningen er politiet blandt andet stødt på fotografier af remedier med nazistiske symboler, som Bryer Schmegelsky angiveligt havde sendt til en ven.

Alan Schmegelsky afviser dog, at hans søn skulle have været nynazist, skriver AP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce