Annonce
Sport

Cardiff sagsøger Nantes for mulig medskyldighed i Sala-død

Stephane Mahe/Reuters
Cardiff sagsøger Nantes, fordi ulykkesfly med Emiliano Sala ifølge Cardiff blev chartret af agent uden licens.

For en uge siden var det præcis et år siden, at fodboldspilleren Emiliano Sala omkom efter en flyulykke, men for de implicerede klubparter er sagen endnu ikke lukket.

Således har den walisiske klub Cardiff, der kort inden ulykken havde købt Sala, sagsøgt den franske klub Nantes, hvor man hentede Sala.

Cardiff sagsøger Nantes for mulig medskyldighed i uagtsomt manddrab i forbindelse med Salas død.

Det skriver den franske avis L'Equipe ifølge nyhedsbureauet NTB.

Søgsmålet rettes særligt mod Nantes' brug af agenten Willie McKay, som waliserne mener, ikke havde licens til at agere agent.

Cardiff antyder, at McKay skulle have chartret ulykkesflyet uden tilladelse fra klubben, hvilket er årsag til den mulige medskyldighed.

I søgsmålet sagsøger Cardiff 'x' i Nantes, da man ikke er helt sikker på, hvem der bærer skylden. Det skal en domstol i Nantes nu finde ud af.

Allerede umiddelbart efter dødsulykken var der kontroverser mellem de to klubber, da Cardiff ikke ville betale overgangssummen for Sala.

Den økonomiske tvist blev indbragt for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som i slutningen af september afgjorde, at Cardiff skulle betale 45 af de 127 millioner kroner plus renter på fem procent fra og med 27. januar til Nantes.

Cardiff mente dog ikke, at klubben skulle betale noget, fordi alle papirer ikke nåede at blive underskrevet, da spilleren aldrig nåede frem.

Nu forsøger klubben altså at få flere penge ud af Nantes.

Sala havde været i Nantes for at sige farvel til sine holdkammerater, da han sammen med en pilot styrtede ned med et fly over Den Engelske Kanal 21. januar.

/ritzau/

Annonce
Artiklen fra L''Equipe.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce