Annonce
Erhverv

Career Campus hjælper med integration i det vestjyske

Jonas og Jógvan er faldet godt til i Ringkøbing takket være Career Campus - et kollegium for studerende og vidensarbejdere indrettet i et nedlagt plejehjem. Foto: Thomas Maxe
Et fantastisk socialt fællesskab hjælper studerende og vidensmedarbejdere med at slå rod i Ringkøbing-Skjern Kommune.

RINGKØBING: Den gamle fredede bygning på Aldershvilevej var oprindeligt et plejehjem.

Det kan man godt se udefra, men inden for murene sprudler der af liv og glade dage, især i fælleskøkkenet, som er det naturlige samlingspunkt, hvor snakken går lystigt hen over dampende gryder. Og der bliver snakket både indisk, engelsk – og jysk.

Plejehjemmet er blevet til ”Career Campus”, et kollegium drevet af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, som lejer boliger ud til cirka 30 beboere.

- Vi har nogle studerende, som er her i korte perioder, mens de skriver opgaver og specialer. Vi har praktikanter, og så har vi nye vidensmedarbejdere, som har fået et job hos en virksomhed her i kommunen, og så kan de bo her, fortæller Majda Overby, som er projektleder for de mange beboere.

En af dem kalder hende kærligt for ”reservemor”, og hun smiler lidt forlegent på sin tur rundt i huset for at fremvise de flotte værelser med eget bad, som er ved at blive moderniseret.

- Vi har fået renoveret den ene fløj med støtte fra Realdania, og nu er vi i gang med de andre værelser, så det bliver lidt mere indbydende, fortæller hun.

Annonce

Career Campus

Career Campus er et kollegium for studerende og højtuddannede medarbejdere tilknyttet virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bygningen er ejet af kommunen, mens Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd står for udlejningen af de 32 værelser med eget toilet og bad.

Beboerne har adgang til et stort fælleskøkken, spisesal, hyggekroge med tv, bordfodbold, udendørs grill og andre aktiviteter.

Den månedlige husleje er 3500-4500 kroner, og det er ofte virksomhederne, som betaler – alt sammen som led i en langsigtet (og tilsyneladende succesfuld) indsats for at tiltrække de kloge hoveder til Ringkøbing-Skjern.

Læs mere om Career Campus på www.rserhverv.dk.

Vil gerne blive her

En af beboerne er 26-årige Jonas Graugaard. Trods sin unge alder har han allerede et års ophold i Shanghai, Kina, på CV’et, og nu har han fået fast job som kvalitetsingeniør hos Vestas Aircoil i Lem. Og han stortrives på Career Campus.

- Det var en kollega, som anbefalede mig at flytte ind her. Jeg ringede bare, og så fik jeg et værelse samme dag. Jeg dyrker meget sport – surfer blandt andet, så det er helt fantastisk, at vi er så tæt på naturen her. Vi laver tit mad sammen, og her er man kun alene, hvis man ønsker at være det, siger Jonas Graugaard.

Han er vokset op på Fyn, så det er guld værd for ham, at han kan bruge bofællesskabet på Career Campus som støtte til at bygge et socialt netværk op i en ny by. Han håber da også, at kæresten, som han mødte i Shanghai, med tiden vil flytte med ham til Ringkøbing.

- Jeg har været hos Vestas Aircoil i et års tid, og jeg vil rigtig gerne blive her. Jeg har nogle gode muligheder for at udvikle mig, og de gør meget for medarbejderne, så man har lyst til at blive her, siger han og tilføjer, at han er blevet rigtig glad for at bo i Ringkøbing.

Let adgang til sport

En af Jonas’ nye venner er Jógvan Pauli Lydersen. Han færdiggjorde sin eksamen som cand.oecon på Aarhus Universitet, og så flyttede han mod vest for at begynde på et nyt job som risikoanalytiker hos Ringkjøbing Landbobank.

- Min nabo på kollegiet i Aarhus var medicinstuderende. Han havde boet her på Career Campus som led i et praktikophold, så han anbefalede mig at flytte ind her, fortæller Jógvan Pauli Lydersen.

Han er lige som Jonas glad for de gode muligheder for at dyrke sport og nyde naturen. Beboerne har adgang til et nærliggende, veludstyret fitnesscenter, og der er gode løberuter i naturen lige uden for døren.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke fik læst meget til eksamen, inden jeg skulle herud. Jeg sad faktisk i en hel uge og forberedte mig på at skulle til Ringkøbing. Jeg anede intet om byen, så jeg sad blandt andet med et kort og målte, hvor langt der var til nærmeste større by, fortæller han og griner højt.

Jonas spørger grinende, om han mon forberedte flugtruten, hvis han ikke kunne lide at være her?

Majda Overby lægger mange kræfter i at hjælpe de nye Ringkøbing-borgere til at føle sig hjemme i en ny by. Flere af dem kalder han kærligt for "reservemor". Foto: Thomas Maxe

Vær lidt mere åben

Nervøsiteten blev heldigvis gjort til skamme, og Jógvan er også blevet rigtig glad for Ringkøbing, hvor han har boet siden januar.

- Jeg har tænkt mig at blive boende her på Career Campus, indtil jeg føler mig til rette i Ringkøbing og føler mig klar til at komme videre, siger Jógvan Pauli Lydersen, som stadig mangler at overbevise kæresten om, at hun også skal forlade Aarhus og flytte med til Ringkøbing.

Det er da også noget af en omvæltningen, erkender han.

- Folk her i Ringkøbing er vel typisk danske: Vi synes selv, at vi er et åbent og imødekommende folkefærd. Men det er altså svært, når man kommer udefra, og ens jævnaldrende måske har kendt hinanden altid og har gået i skole sammen, siger Jógvan Pauli Lydersen.

Han opfordrer til, at vi alle sammen bliver lidt mindre berøringsangste og lidt mere imødekommende, når der kommer en fremmed udefra, som ikke har noget socialt netværk i en ny by. Tag dem i hånden og invitér dem med ind i fællesskabet, både på arbejde og i fritiden, lyder opfordringen.

Den er hermed givet videre.

Det gamle plejehjemskøkken er ombygget til hyggeligt fælleskøkken i samme stil, som mange studerende vil genkende fra kollegier. Foto: Thomas Maxe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce