Annonce
Aabenraa

Carl er 60, men kan sagtens se sig selv som "vildmand"

Carl Erik Callesen er helt bevidst om, at den tredje livsalder kræver grundig forberedelse. Ellers kunne han sagtens være en af de mænd, der sidder derhjemme og ikke ved, hvad han skulle lave. Foto: privat
Tidligere restauratør i Aabenraa Carl Erik Callesen er på vej mod seniorlivet, og hvis ikke man skal gå i stå i den tredje alder, er man nødt til at forberede sig og have nogle interesser. Mener han.
Annonce

Årø: Lige nu er Carl Erik Callesen i gang med at renovere et lille husmandssted på Årø. Her har den tidligere Aabenraa-restauratør tænkt sig at tilbringe sin tredje livsalder sammen med ægtefællen Yvonne.

Da han rundede de 60 år, lavede han et visitkort til sig selv: "Carl Erik Callesen - livsnyder", stod der.

Den tredje livsalder er ikke begyndt endnu, for Carl Erik Callesen har kun lige rundet de 60 år, og han er stadig på arbejdsmarkedet, nu som buschauffør på X-busserne mellem Sønderborg og Vejle.

Men han kan sagtens se sig selv som en af de "vildmænd", der kan have gavn af fællesskabet på Kelstrup Naturskole, som Aabenraa Kommunes "Bevæg dig for Livet - senior" lægger op til fra 2. september i et tilbud, der hedder "Vildmænd - fællesskab og naturoplevelser".

Annonce

Alderdom kræver forberedelse

Carl Erik Callesen har erkendt, at alderdommen kræver forberedelse.

- Det er vigtigt, at man får fat i folk lige på grænsen, hvor jeg selv er i livet lige nu. Jeg kan gå på efterløn om to år, og jeg skal virkelig vide, hvad jeg skal få tiden til at gå med. Hvis jeg skal gå på efterløn, så skal jeg eddermame have en hobby, der siger spar to, ellers går jeg i stå. Så kunne jeg blive til en af de ensomme mænd, som sidder derhjemme og ikke ved, hvad jeg skulle give mig til. Og er man først havnet i den grøft, er den svær at komme op af, lyder det fra Carl Erik Callesen, som mange måske husker fra hans tid på Restaurant Skyttegården eller Madhuset i Rise.

Han har også været halinspektør i Fladhøj i Rødekro i en periode på ti år.

Da han rundede de 60 år, lavede han et visitkort til sig selv: "Carl Erik Callesen - livsnyder", stod der.



Hvis jeg skal gå på efterløn, så skal jeg eddermame have en hobby, der siger spar to, ellers går jeg i stå.

Carl Erik Callesen



- Jeg har jo alle muligheder – jeg har simpelthen ingen grund til ikke at være livsnyder. Men den proces er jeg stadig i gang med, siger Carl Erik Callesen.

Han mener, at han helt sikkert har noget at bidrage med til de andre "vildmænd".

- Jeg har et højt servicegen. Måske stammer det fra dengang, jeg var spejder og ulveunge i 4. Aabenraa. Måske er det mine over 20 år i restaurationsbranchen. Så jo - jeg kunne virkelig godt tænke mig at være med. Også for at lade mig inspirere af de øvrige deltagere.

"Vildmænd" i Aabenraa Kommune

"Vildmænd og naturoplevelser" er igangsat af Aabenraa Kommune og henvender sig til mænd, der er fyldt 60 år.

Dog er projektet i første række tiltænkt de mænd, der føler sig lidt ensomme, lyder det fra Signe Juhler Bøgesvang, der er projektleder for "Bevæg dig for livet - senior".

Projektet har sit fysiske udgangspunkt i Kelstrup Naturskole, hvor der er en introduktionsdag onsdag 2. september kl. 18-20.

Det er gratis at deltage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce