Annonce
Sydjylland

Carl Holst i kras kritik af politiet: Famlede i blinde og lod sig påvirke af pressen

Carl Holst rejser i en ny bog en hård kritik af politiet og mener, at politiet har ladet sig påvirke af pressen. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Politiet var ikke klædt på til opgaven og lod sig presse af udokumenterede påstande fra medierne og politikere, da det efterforskede Carl Holst-sagen. Sådan lyder anklagerne fra Holst selv i en ny bog, der udkommer mandag.

Bog: Politiet bliver udsat for kraftig kritik for dets håndtering af efterforskningen af Carl Holst-sagen. Kritikken kommer fra Carl Holst (V) selv, der i sin nye bog "Carl - prisen for et liv i politik" fortæller om sin oplevelse af politiets arbejde under efterforskningen.

- De famlede i blinde og lod sig efter min bedste overbevisning presse af alle de udokumenterede påstande, som medierne og politikerne i regionen førte frem, skriver han i bogen, som JydskeVestkysten har læst, og som udkommer mandag.

Den tidligere regionsrådsformand og forsvarsminister blev i november 2015 meldt til politiet af et stort set enigt regionsråd i Syddanmark. Anklagen gik på, at han havde sat den regionsansatte kommunikationsmedarbejder Christian Ingemann til at føre personlig valgkamp for sig.

Annonce

Sagen kort

  • I september 2015 modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelser om embedsmisbrug og misbrug af offentlige midler fra tre borgere efter presseomtale af Carl Holsts tid som regionsrådsformand.
  • Den 27. november 2015 indgav Region Syddanmark ved regionsrådsformand Stephanie Lose (V) en politianmeldelse, hvori regionen anmodede om: "at politi og anklagemyndighed vurderer, om der er grundlag for en strafferetlig forfølgning og sanktionering af de konstaterede forhold i forhold til de implicerede parter [...]".
  • Sagen blev siden efterforsket af Sydøstjyllands Politi som en såkaldt samarbejdssag med Statsadvokaten i Viborg.
  • Rigsadvokaten besluttede 31. marts 2017 ikke at rejse straffesag mod Carl Holst. Efterforskningen påviste, at personer ansat i regionen ganske vist havde udført kampagnearbejde for Holst, men det kunne ikke bevises, at det var sket i arbejdstiden, da ansatte i regionen arbejder med fleksible arbejdstider.

Foruroligende

Det var Sydøstjyllands Politi, der stod for efterforskningen af sagen i perioden 2015-2017, hvor statsadvokaten i marts 2017 besluttede, at der ikke skulle rejses en straffesag om stillingsmisbrug og mandatsvig mod den tidligere regionsrådsformand.

- Efterforskningen har påvist, at personer ansat i regionen ganske vist har udført kampagnearbejde for Carl Holst, der vedrørte hans opstilling til Folketinget, men der er ikke grundlag for at rejse en straffesag mod den tidligere regionsrådsformand, lød det dengang fra statsadvokat Jens Røn.

Nu, lidt over to år senere, kritiserer Carl Holst i store vendinger politiet for dets arbejde.

- Efter at politiet havde besluttet at droppe sagen, har jeg fået indsigt i et omfattende materiale i min egen sag. Det billede, det tegner, har foruroliget mig, ikke kun på grund af mit eget forløb, men også på retssamfundets vegne, fortæller Carl Holst i bogen.

Falske påstande

Carl Holst kritiserer politiet for blandt andet at begynde at efterforske på baggrund af den foreløbige, fejlbehæftede og lækkede rapport fra Kromann Reumert. En rapport, som i november 2015 blev lækket til pressen og var behæftet med en række faktuelle fejl, som blev rettet i den endelige udgave. Han mener samtidig, at politiets efterforskning blev påvirket af beskyldninger og påstande i pressen.

- Der var så mange ting i deres kritik, som byggede på misforståelser eller manglende kendskab, skriver den tidligere forsvarsminister blandt andet om politiets arbejde.

Han beskylder derudover en betjent for at "ryste på hovedet" af Carl Holsts argumenter under en afhøring, at politiet fremførte falske påstande i forbindelse med afhøringer, og at politiet fremførte påstande under afhøringer, som ikke fremgik af det materiale, Carl Holst som sigtet kunne læse på forhånd.

- Jeg havde en fornemmelse af, at intet andet blev efterforsket i Rødding i det tidsrum, fordi alle ressourcer gik til at efterforske min person, skriver Holst.

Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere kritikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce