Annonce
Erhverv

Carlsberg plages af nye anklager om korruption i Indien

Vincent Kessler/Reuters
Regnskab afslører anklager om millionsvindel, lyssky betalinger og korruption, skriver Berlingske.

Sagerne om mulige lovbrud i Carlsbergs indiske datterselskab er langt mere omfattende end tidligere kendt.

Annonce

Det skriver Berlingske onsdag.

De nye oplysninger fremgår af Carlsberg Indiens nye årsregnskab.

Ifølge eksperter efterlader regnskabet indtrykket af en virksomhed med store juridiske udfordringer og en dyb intern splittelse i ejerkredsen.

Det indiske datterselskab er allerede tidligere blevet beskyldt for bestikkelse. Men det seneste årsregnskab viser, at de problematiske forhold kan være langt mere udbredte.

- Det er absolut væsentlige forhold, der beskrives – det er uden for enhver diskussion, siger Leif Christensen, adjunkt og ekspert i regnskaber ved CBS, til Berlingske.

- Og det ser ud til, at der ikke kun er tale om en enkeltstående smutter, der måske kunne undskyldes, men mere udbredte problemer.

De mange sager har ifølge Berlingske efterladt bestyrelsen i Carlsberg Indien i dyb splittelse.

Selskabets revisor, Price Waterhouse, tager derfor en række forbehold i regnskabet.

- Det er nogle alvorlige forhold, der gøres opmærksom på, siger Kim Klarskov Jeppesen, professor i revision ved CBS, til Berlingske.

- Både fordi Carlsberg tilsyneladende ikke overholder indisk lovgivning, men også fordi korruptionssager i Indien kan medføre, at Carlsberg kan blive idømt relativt store bøder i USA og Storbritannien. Endelig kan brug af bestikkelser skade Carlsbergs omdømme, vurderer han.

I regnskabet nævnes ifølge Berlingske blandt andet anklager om ulovlig markedsføring, uretmæssige betalinger, returkommission og misbrug af midler.

Derudover har færdiggjorte undersøgelser påvist svag intern kontrol og udbetalinger uden dokumentation.

/ritzau/

Link til artikel i Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce