Annonce
Erhverv

Carlsberg-topfolk kendte til mistanke om bestikkelse i to år

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Trods henvendelse om bestikkelse for to år siden gik Carlsberg-topfolk ikke til myndighederne.

Flere topfolk i Carlsberg, heriblandt topchef Cees ’t Hart, blev tilbage i 2017 og 2018 advaret om, at der foregik bestikkelse i bryggeriets indiske datterselskab, men undlod at involvere myndighederne.

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som avisen er i besiddelse af.

Kommunikationen mellem de Carlsberg-ansatte tog afsæt i, at en ledende medarbejder mente, at han uretmæssigt havde mistet sit job.

Derudover gjorde han opmærksom på, at der fandt omfattende bestikkelse af lokale embedsmænd på et indisk Carlsberg-bryggeri sted, skriver avisen.

På den baggrund iværksatte Carlsberg-ledelsen en advokatundersøgelse, men selskabet undlod at involvere myndighederne.

Til Berlingske siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Thomas Elholm, at det havde været oplagt at gå til myndighederne.

Han mener, at man burde have interviewet indiske embedsmænd, som har en central position i sagen.

Lotte Helms, der underviser i strafferet og kriminalret ved Syddansk Universitet, vurderer dog samtidig, at Carlsberg ikke var juridisk forpligtet til at gå til myndighederne.

Over for Berlingske fremhæver Carlsberg, at dokumenterne stemmer overens med Carlsbergs forklaring hidtil.

- Som vi hele tiden har sagt, blev vi i 2017 af en utilfreds tidligere medarbejder fra Hyderabad konfronteret med anklager om uretmæssig fyring og beskyldninger om bestikkelse tilbage i 2015-16, skriver informationschef Kasper Elbjørn til avisen.

Elbjørn lægger vægt på, at Carlsberg blev udsat for afpresning, men iværksatte en omfattende undersøgelse.

Sagen handler om, at topfolk i Carlsbergs indiske datterselskab systematisk skal have betalt indiske embedsmænd kontantbeløb under bordet.

Det viser omfattende materiale ifølge Berlingske.

Avisen skriver, at betalingerne ifølge eksperter ligner bestikkelse.

Pengene under bordet er ifølge Berlingske afleveret kontant til en række embedsmænd, der fører tilsyn med og udsteder tilladelser til bryggerierne i Indien.

Betalingerne skulle sikre et indisk Carlsberg-bryggeri hurtigere sagsbehandling og nemmere produktionsvilkår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce