Annonce
Tønder

Caroline mødte Folkeklubben

10-årige Caroline Nielsen fik også lejlighed til at blive fotograferet med to medlemmer af Folkeklubben. Rasmus Dall (tv) og forsanger Kjartan Arngrim (th).Privatfoto
10-årige Caroline Nielsen var til 'Gaffa-talk' med Folkeklubben, og var den nok yngste fan, der torsdag eftermiddag lagde vejen forbi Pumpehuset.

TØNDER FESTIVAL: Gennemsnitsalderen var ret høj, da Folkeklubben torsdag eftermiddag gæstede Pumpehuset til en snak under konceptet Gaffa Talk. Der var dog én markant undtagelse, nemlig 10-årige Caroline Nielsen.

Da der blev åbnet op for spørgsmål fra publikum, var Caroline Nielsen ikke sen til at bede om ordet.

- Jeg vil gerne vide, om I spiller 'Fedterøv' i morgen, spurgte hun med henvisning til, at Folkeklubben spiller fredag til skolekoncerten.

Forsanger Kjartan Arngrim ville dog ikke love, at Folkeklubben ville slå tonen an til et af bandets mest kendte sange.

- Nu spiller vi jo ikke en ønskekoncert. Jeg er ikke Jørn Hjorting. Men du vil gerne høre den? Det skal vi nok tage med i overvejelserne, lød det med et smil.

Annonce

Ret ny fan

Efter snakken med bandet var færdig, tog Caroline opstilling ude bagved for at få lov at give Folkeklubbens nyeste medlem, Ida Duelund, en lille hjemmehæklet node.

- Jeg er fan af dem. Og det har jeg været siden i mandags, fortalte Caroline efter koncerten.

- Vi har hørt en masse af deres musik i skolen, og vi fik faktisk besked på, at vi særligt skulle lytte til 'Fedterøv'.

Caroline Nielsen, der til dagligt går i 4.b på Grundskolen i Tønder, havde endda fået overtalt sin mor, Caja Nielsen, til, at hun måtte få tidligere fri fra skole for at kunne nå til festivalen for at høre interviewet med Folkeklubben.

- Jeg skal helt sikkert fortælle om det i skolen og også vise, at jeg har fået deres autografer, lød det fra Caroline Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce