Annonce
Esbjerg

Folketingsvalg: Carsten gider ikke stemme

Carsten Waldhauer har valgt ikke at bruge sin stemmeret ved folketingsvalget i dag. Privatfoto.
Carsten Waldhauer benytter sig ikke af sin ret til at stemme ved dagens folketingsvalg. Han kalder det spild af tid.

Gørding: I nogle lande rundt omkring i verden går man i krig for at få mulighed for at deltage i demokratiske valg.

Den ret har vi heldigvis haft i Danmark i mange år, men i Gørding sidder 38-årige Carsten Waldhauer, og han har ikke tænkt sig at bevæge sig ned til stemmeboksen i dag for at afgive sin stemme til folketingsvalget.

- Med årene synes jeg, at der er blevet ligegyldigt, hvem man stemmer på. Det er en stor gang valgflæsk og mudderkast, og der er ingen, som lever op til deres løfter. Jeg synes, politikerne er barnlige at høre på. Ingen kan blive enige om noget som helst, og det er helt på sin plads at tale om en børnehave med rød og blå stue. Så helt ærligt, det gider jeg ikke spilde min tid på, siger Carsten Waldhauer.

Annonce

Ingen brok

Det er tredje gang, han undlader at stemme til et folketingsvalg, og han har også fravalgt at stemme til Europaparlamentet og kommunalvalg.

- Politikerne har længe haft mulighed for at gøre noget ved alle de alvorlige problemer, der er i samfundet som for eksempel skolerne, ældreplejen, sundhedsvæsenet, klimaet og så videre, men der sker jo ikke en skid, det hele bliver bare ringere og ringere., siger Carsten Waldhauer.

Nogle mener, at hvis man ikke stemmer, så har man heller ikke ret til at brokke sig. Hvad mener du om det?

- Jamen jeg brokker mig heller ikke. Jeg konstaterer blot nøgternt, at der er mange ting, der ikke fungerer. Jeg vil gerne diskutere og udveksle holdninger, men jeg brokker mig ikke.

Hvad skal der til for at få dig til at stemme igen?

- Jeg vil simpelthen se konkrete resultater. Der skal noget på bordet, så jeg kan se, at politikerne vil noget ud over de tomme ord og løfter, som de slynger om sig med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Problemer med telefoner hos Vejen Kommune

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce