Annonce
Haderslev

Carsten Murer fra Ribe laver indsamling til fordel for Haderslevhus

Alle kan have brug for lidt hjælp fra en ven. Carsten Johansen er aktiv i foreningslivet i Ribe og går aldrig af vejen for at hjælpe venner og bekendte. Gennem de seneste halvandet år er han kommet som gæst på Haderslevhus i Slotsgade. Privatfoto:
Carsten Johansen fra Ribe, lokalkendt under navnet Carsten Murer, kan lide at gå til bal på Haderslevhus. Derfor har han nu taget initiativ til en indsamling til fordel for huset, hvor værtsparet kæmper for at betale en stor momsregning, samtidig med, at værtinden er ramt af sorg.

HADERSLEV: Mette Gejl Erlang er en gæv kvinde, og hun og hendes mand Agger Aziz har gjort en et stort arbejde for byen i de halvandet år, de foreløbig har drevet Haderslevhus.

Udfordringer har parret haft nok af. Blandt andet rotter, der lukkede køkkenet tre måneder efter overtagelsen, har kostet på bundlinjen.

De fortjener om nogen lidt medvind på cykelstien, mener stamgæst Carsten Johansen fra Ribe.

Det berører ham, at værtsparret er løbet ind i økonomiske problemer på grund af en stor momsregning, som er kommet samtidig med, at Mettes mor er alvorligt syg af kræft.

Carsten Johansen har derfor taget initiativ til en indsamling på Facebook-siden Haderslevhus, hvor han opfordrer alle gæster, der nyder at komme på Haderslevhus til dans og hyggeligt samvær, til at støtte med et økonomisk bidrag, der kan hjælpe værtsparret over krisen.

- Vi er mange, der er glade for at komme på Haderslevhus for at hygge og danse. Det vil jeg også gerne kunne fortsætte med i fremtiden, fortæller Carsten Johansen.

Han har selv smidt de første 5.000 kroner i indsamlings-puljen.

90 har allerede givet deres støtte

I Ribe, hvor han bor, er Carsten Johansen et lokalkendt ansigt, da han driver sin egen murerforretning og er aktiv i foreningslivet.

De fleste lokale kender ham bedst som Carsten Murer.

- Jeg er selvvalgt single, for det duer ikke med en kæreste, når jeg arbejder så meget. Men jeg kan godt lide at komme ud og danse og møde nye mennesker, fortæller Carsten.

Siden han mandag annoncerede sin indsamling i Facebook-gruppen "Haderslevhus" har 90 medlemmer af gruppen tilkendegivet, at de gerne vil give hver en bidrag på 200 kroner.

Der er også et andet medlem, der ligesom Carsten vil donere 5.000 kroner.

Hvis bare 500 personer betaler hver 200 kroner, så er der 100.000 kroner, der kan hjælpe Haderslevhus over krisen.

Med 1.600 medlemmer i Facebook-gruppen, skulle det ikke være helt umuligt at indsamle de penge, der skal til, konstaterer Carsten Johansen.

- Der er mange, der gerne vil værne om det sted Jeg har da også fået nogle negative kommentarer fra nogle - for eksempel fra én, der skriver, at han bruger nok penge på værtshuse i forvejen. Men Haderslevhus er jo netop ikke et værtshus men et kultursted, og stedet betyder meget for de mennesker, der kommer. Huset er også med til at bekæmpe ensomhed ved, at man kan komme der og møde nye mennesker, konstaterer Carsten Johansen.

Når han tager til bal med musik og dans, så snakker han med alle. Han har fundet flere nye venner på Haderslevhus, som han mødes med fast.

Mange af gæsterne kommer ligesom Carsten fra andre byer - både i Jylland og på Fyn.

- Jeg vil være ked af, hvis vi ikke kan mødes dernede, siger Carsten Johansen.

Hans tanke var i første omgang at etablere en forening "Haderslevhusets Venner", der skulle stå for indsamlingen.

Men efter han har erfaret, at huset i forvejen har en støtteforening - nemlig Kultur og Borgerforeningen Haderslev - så vil indsamlingen komme til at køre i borgerforeningens regi.

- Jeg kan forstille mig, at vi lægger det ud til afstemning blandt medlemmerne af borgerforeningen, hvad de indsamlede penge skal bruges til. Jeg gør status på indsamlingen fredag, og der vil blive åbnet en Mobilpay konto til indbetaling, fortæller Carsten Johansen.

Man kan følge indsamlingen på Facebook-siden Haderslevhus. Hvis man liker Carstens opslag, tilkendegiver man samtidig, at man vil støtte med 200 kroner.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

Jørgen fylder 70 år: Det er dejligt at stå op og gå på arbejde

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Strandeng med sjældne planter mishandlet: Vil tage flere år at udbedre skaderne

Navne For abonnenter

23-årige Jens er på valsen og tager arbejde, hvor han kommer frem: Må ikke eje en telefon - eller komme tættere end 50 kilometer på sin hjemby

Erhverv

Nabo efter flere gange aftenlarm: - Næste gang ringer jeg til politiet

Esbjerg

S-politiker: De kommunale miljø-folk skal have ekspert-hjælp til at rydde op i skandale-sag om giftige stoffer

Aabenraa

Partierne opruster: 12.000 valgplakater hænges op i Aabenraa Kommune

Esbjerg For abonnenter

Smitten stiger i Danmark: Se hvor vaccinemodstanderne bor i Esbjerg Kommune

Haderslev For abonnenter

Besættelsen og familien Thor Nielsen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Motorcykel-ulykke i Padborg: 32-årig mand erklæret død

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Far og farbror var glødende nazister og fik lillebror og far med: To familiemedlemmer blev skudt, én forsøgt druknet

EfB For abonnenter

Det må ikke ske i fremtiden: EfB-direktør mener, det er  tosset at lade rigtig, rigtig dygtige fodboldspillere gå uden at få noget for dem

Haderslev

Hvad skal der ske med tidligere rådhus: 114 ungdomsboliger eller en nedrivning?

Annonce