Annonce
Esbjerg

Casper opgiver sit landbrug på Mandø

33-årige Casper Hjorth Nielsen sælger sin gård og sin jord til Den Danske Naturfonds store projekt på Mandø. Foto: Ole Maass.

33-årige Casper Hjorth Nielsen flytter sammen med sin hustru og parrets tre børn til Glejbjerg. Gården og den tilhørende jord på Mandø sælges som led i Den Danske Naturfonds projekt for Mandø.

MANDØ: Det er med blandede følelser han siger farvel til sin fødeø, Mandø.

33-årige Casper Hjorth Nielsen er én af øens tre landmænd, men han er meget snart forhenværende, fordi han nu opgiver at drive landbrug på øen i Vadehavet. Han sælger nemlig sin gård og de tilhørende 46 hektar jord, som led i det store jordfordelingsprojekt, som tirsdag blev afsluttet på Café Mandøpigen, hvor den endelige jordfordeling blev konfirmeret. Godt 158 hektar jord på den nordlige og nordøstlige del af Mandø omlægges med det formål at skabe bedre forhold og større vådområder for de ynglende engfugle på Mandø.

For Casper Hjorth Nielsen har det ikke været en let beslutning at sælge sin ejendom.

- Nej, det har det ikke. Men vilkårene for at drive landbrug på Mandø er desværre ikke for gode. Jeg har drevet landbrug med 400 får, men ville gerne have lov til at udvide produktionen til 1200 får. Det har jeg fået nej til fra kommunen, og da jeg dårligt kan tjene min egen løn hjem med en produktion på 400 får, så jeg ikke anden udvej end at sælge. Kunne jeg få lov til at udvide produktionen kunne både jeg og min kone leve af det. Min kone er også uddannet landmand, fortæller Casper Hjort Nielsen.

Annonce

- Vilkårene for at drive landbrug på Mandø er desværre ikke for gode. Jeg har drevet landbrug med 400 får, men ville gerne have lov til at udvide produktionen til 1200 får.

Casper Hjort Nielsen, snart forhenværende landmand på Mandø

Skolebuskørsel

Så nu flytter han og hustruen og deres tre børn på seks, otte og ti år senere på sommeren til Glejbjerg, hvor de har købt en landejendom.

Det er ikke kun driften af gården, som har været problematisk for familien. En anden faktor, som får Mandøs eneste børnefamilie til at flytte, er børnenes transport til og fra skole fra øen.

- Det er jo endt med, at vi selv har kørt børnene frem og tilbage til skole. Det holder ikke i det lange løb, siger Casper Hjorth Nielsen, som ikke endnu vil afsløre, hvad han skal lave, når han og familien bosætter sig på fastlandet.

- Jeg har flere muligheder, siger han.

Hans hustru er begyndt at læse på SOSU-skolen.

Casper Hjorth Nielsen betragter det også som en forretningshemmelighed, hvad han får for gården.

- Jeg er ikke helt tilfreds, men nogen gange må man jo indgå nogle kompromisser. Det gør jeg i dette her tilfælde, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce