Annonce
Sport

Casper U. efter triumf og fiasko: Det har været et hårdt år

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2019 har budt på VM-guld og en alvorlig knæskade for Casper U., der først forventer at spille igen i februar.

2019 har været det bedste og det værste år for håndboldspilleren Casper U. Mortensen.

I januar var han med til at løfte trofæet, da Danmark vandt VM, men kort efter slutrunden viste en skanning, at fløjspilleren havde pådraget sig en alvorlig knæskade, som har holdt ham væk fra håndboldbanen siden.

Da landstræner Nikolaj Jacobsen i sidste uge udtog bruttotruppen til EM-slutrunden i januar, var Casper U. Mortensen da heller ikke med.

- Det har været hårdt. Det er et helt år ude, og nu misser jeg også EM, siger venstrefløjen.

Han spiller i FC Barcelona, og planen er, at han vender tilbage og træner med klubholdet fra 12. januar. Han forventer at kunne spille kamp igen fra februar.

- Jeg føler, at det lysner nu langt om længe. Jeg nærmer mig de procenter, der gør, at jeg forhåbentlig snart kan spille noget håndbold igen.

- Lige nu føler jeg mig på 80 procent, så jeg mangler lige de sidste 20 procent, der gør, at det bliver rigtig godt, og som det kræves på det her niveau, siger Casper U. Mortensen.

Han har talt med Nikolaj Jacobsen om EM-slutrunden, og begge var de enige om, at det ikke gav mening for fløjspilleren at skulle med, når han ikke har spillet en håndboldkamp i næsten et år.

- Jeg ønsker drengene alt det bedste til slutrunden.

- Forhåbentlig kan den glæde, det vil give mig at kunne begynde at træne håndbold igen med mit hold i januar, gøre det nemmere at komme igennem januar måned og se EM i fjernsynet frem for selv at spille det, siger han.

Casper U. Mortensen vil nu arbejde frem mod at blive klar til OL til sommer i Tokyo.

- Det er målsætningen at komme med til OL, men lige nu er det vigtigste at komme tilbage og spille for Barcelona. Klubben har støttet mig rigtig meget, og jeg skylder den alt. Barcelona har jo ikke fået noget som helst for pengene i et år nu.

- Jeg tror, at landsholdet er noget, der kommer automatisk igen, når jeg kommer tilbage og spiller kontinuerligt hver uge på et højt niveau. Det er jeg ikke så nervøs for. Det vigtigste er bare, at jeg kommer tilbage på 100 procent, for så skal jeg nok også præstere på håndboldbanen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce