Annonce
Sydjylland

Cate Blanchett 50 år: Filmdronningen fra Australien er sin egen

Australske Cate Blanchett mestrer både film og teater til fuldkommenhed og er forløbig blevet belønnet med blandt andet to Oscar-statuetter for sin indsats. Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Cate Blanchett er er en af filmverdenens allerstørste skuespillere. Hun fylder 50 år på toppen af karrieren med to Oscar-statuetter i bagagen.

Den australske skuespiller og teaterinstruktør Cate Blanchett, der fylder 50 år den 14. maj, var ikke bare guddommelig i mega-succesen som den kloge elverdronning Galadriel i "Ringenes Herre"-trilogien.

For der er generelt noget overjordisk og samtidig totalt jordnært ved superstjernen Blanchett. Foreløbigt har hun modtaget to Oscar-statuetter og et utal af andre priser for sin magi foran kameraerne.

Hun er i dag en af verdens mest populære skuespillerinder og kampagneansigt for modegiganten Armani. Men Cate Blanchett var samtidig også en af de første til at være helt fremme i skoene, da MeToo-anklagerne haglede ned over den magtfulde Hollywood-produceren Harvey Weinstein.

Hun stammer fra Australien og voksede op i et hjem med stærke kvinder og uden faderen, som døde, da hun var kun to år gammel.

Annonce

Kræsen i valg af roller

Det store internationale gennembrud kom i 1998 med en Golden Globe-belønnet titelrolle i dronningedramaet "Elizabeth". Kort efter kom "The Talented Mr. Ripley" og "Ringenes herre". Dog ikke kun ved held for Cate Blanchett, som tidligt blev kendt for at være kræsen i sit valg af roller og gå efter karakterer, der udfordrer grænserne for normalitet og den gode smag.

Hun ragede derfor snart op igen i den uafrystelige "Babel" om globalt kommunikationskoks overfor megastjernen Brad Pitt og samt i Bob Dylan-filmen "I'm not There" i en rolle som mand samt i "Benjamin Buttons forunderlige liv" igen sammen med Pitt.

Hun har dog løbende vedligeholdt sin kontakt til teaterverdenen og selv brilleret i roller i blandt andet "Vagina-monologerne" og "Hedda Gabler".

Hendes seneste og Oscar-nominerede rolle var i den lesbiske film "Carol" for et par år siden. I den forbindelse fortalte hun, at hun selv har haft flere forhold til kvinder tidligere i livet. De seneste mere end 20 år har hun dog været gift med manuskriptforfatteren og teatermanden Andrew Upton, som hun har tre sønner og en adopteret datter med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce