Annonce
Varde

Cateringkoncern forlader landsby: 42 medarbejdere tilbudt at flytte arbejdsplads - seks afskediges

Afdelingen i Skovlund lukker helt. Foto: Google Street View

FoodService Danmark har formelt hjemsted i Skovlund mellem Varde og Grindsted. Men nu lukker afdelingen i landsbyen helt.

Skovlund: Formelt har cateringkoncernen FoodService Danmark hjemsted i Skovlund, men det har nu mere været af navn end af gavn. Og nu stopper det helt. For afdelingen i landsbyen mellem Varde og Grindsted flytter nemlig. 42 medarbejdere har fået tilbudt ansættelse i eksempelvis Herning og i Vejle. Seks medarbejdere - primært medhjælpere og kantinepersonale - er opsagt.

Reelt har FoodService Danmark, som leverer råvarer til professionelle køkkener, da heller ikke haft hovedkontor i Skovlund, oplyser administrerende direktør Peter Bruun, som da heller ikke selv har skrivebord i økonomiafdelingen i Skovlund.

- Reelt har FoodService Danmark sine aktiviteter i hovedstadsområdet og i Middelfart, siger Peter Bruun.

Annonce

Underskud to år i træk

I sommeren 2018 kom det frem, at FoodService i de seneste to år har haft betragtelige underskud på 103 millioner kroner i 2017 og 48 millioner kroner i 2016.Til sammenligning gav FoodService Danmark solide overskud i årene før. I 2015 var det på 111 millioner kroner.

Det var i øvrigt med et års forsinkelse, at underskuddet i 2016 blev opdaget. Der var nemlig en fejl i det oprindelige regnskab.

Medarbejdere rykkes sammen

FoodService Danmark ejes af Dagrofa, der som grossist leverer varer til butikskæderne Spar, Meny og Min Købmand. Det var i efteråret, at beslutningen om at lukke afdelingen af FoodService Danmarks afdeling i Skovlund og at tilbyde hovedparten af medarbejderne flytning blev truffet. De blev informeret dengang.

- Vi rykker medarbejderne sammen i nogle centre med kompetencer, siger Peter Bruun.

Det betyder, at medarbejderne i FoodService kommer til at være tættere på medarbejderne i moderkoncernen, Dagrofa, og dermed opnår koncernen visse stordriftsfordele og altså en afdeling mindre i Skovlund.

Peter Bruun oplyser, at der endnu ikke er sat dato på, hvornår det endeligt er slut med FoodService Danmarks afdeling i Skovlund.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce