Annonce
Udland

CDU-formand i direkte angreb: Fyr mig eller støt mig

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Kramp-Karrenbauer, der har været formand for det tyske CDU i et år, går på landsmøde i kødet på modstandere.

Annegret Kramp-Karrenbauer, der har stået i spidsen for det konservative CDU i Tyskland siden sidste år, siger på parties landsmøde til de delegerede, at enten fyrer de hende, eller også støtter de hende.

Det kommer efter intern murren i det tyske regeringsparti over formanden og flere nederlag ved delstatsvalg.

- Hvis I er af den opfattelse, at det Tyskland jeg ønsker, ikke er det Tyskland, I forestiller jer, og hvis i er af den opfattelse, at den vej, jeg ønsker at gå sammen med jer, ikke er den vej, I synes er den rette, så lad os tale om det i dag og afslutte det i dag, her og nu, lyder den skarpe melding fra Kramp-Karrenbauer.

- Men kære venner, hvis I ønsker dette Tyskland, hvis I ønsker at tage denne vej sammen, så lad os rulle ærmerne op nu og her, lyder hendes opfordring til de delegerede.

De besvarer hendes tale med et syv minutter langt bifald.

Kramp-Karrenbauer afløste i december sidste år Angela Merkel som formand for CDU.

Mens hun har været leder, har CDU tabt valget til Europa-Parlamentet i maj og lidt nederlag ved to delstatsvalg i efteråret. Det har fået flere medlemmer af partiet til at lufte ideen om at skifte hende og den gamle garde ud.

Hendes tale fredag ses som et direkte angreb på Friedrich Merz, som tabte sidste års kampvalg om formandsposten til Kramp-Karrenbauer.

Han har de seneste uger været ude med kritik i medierne af sit partis politiske kurs, forbundskansler Merkel og det fortsatte regeringssamarbejde med det socialdemokratiske SPD.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];