Annonce
Læserbrev

Censur af Sønderjyllands nationalsang 100 år efter

Læserbrev: Efter Astrid Lindgren og Halfdan Rasmussen er turen kommet til Johan Ottosen.

En ny tid har som bekendt afsløret, at Lindgren og Rasmussen var lumre ”skabsracister”, der bør censureres. I en direkte transmission fra Folkehjem i forbindelse med 100-året for den sønderjyske folkeafstemning fik Danmarks Radios ordrige, men sørgeligt uvidende ekspertpanel uimodsagt lov til at konkludere, at tiden også er løbet fra Sønderjyllands nationalsang.

Johan Ottosens smukke og vemodige hymne ”Det haver så nyligen regnet” blev skrevet i anledning af sønderjydernes besøg i København i 1890, på et tidspunkt hvor alle håb for de danske sønderjyder lod til at være ude, og efterfølgende forbudt af de prøjsiske magthavere. 100 år efter genforeningen ønsker Grænseforeningens Marie de Fine Licht og sangeren Sigurd Barrett sangen skrevet om. De synes, at linjen Frø af ugræs er føget over hegnet” er et hadefuldt og ekskluderende budskab, der ikke passer ind i vor moderne og rummelige tid.

Jeg aner ikke, hvad Grænseforeningen havde tænkt sig, da man opfordrede en kunstner af Sigurd Barrett format til at skrive en ny version af Sønderjyllands nationalsang. Jeg aner langt mindre, hvordan Danmarks Radio kunne finde på at lade ham vanhellige såvel Folkehjem som afstemningsfesten ved at fyre sin grænseløst inkluderende, godmenneskelige gylle af i direkte dansk tv.

Der blev ikke nævnt ét ord om, at ”Det haver så nyligen regnet” oprindelig var en lejlighedssang, at værket skal forstås ud fra sin tid og kontekst, og at sangteksten i sin oprindelige form er en vigtig kulturhistorisk skildring af en epoke og et tankesæt, der heldigvis hører fortiden til.

Nej, naturligvis blev der ikke det. Det ville have været alt for dybt, og det ville fjerne fokus fra selvglade mennesker, der ikke aner, hvilke kræfter de leger med. Også i Johan Ottosens tilfælde får uvidenheden, historieløsheden og den misforståede rummelighed lov til at blomstre. Man lader hånt om George Orwells gamle advarsel – overbevist som man med hele vor tids postmodernistiske, kroniske bedrevidenhed er om, at man har en medfødt forpligtelse til at ”forbedre” en forfatters værk, når det nu er åbenlyst, at han eller hun ikke selv mestrede opgaven til fulde.

At Danmarks Radio lader en andenklasses kunstner optræde med sådan et makværk på Folkehjem på selve 100-årsdagen for den sønderjyske folkeafstemning, vidner om en så skandaløs mangel på kulturel og historisk indsigt, at man bliver ganske målløs.

”Det haver så nyligen regnet” har i sin oprindelige form givet utallige mennesker håb – såvel i den sønderjyske udlændighedstid som under 2. Verdenskrig. I begge tilfælde blev sangen forbudt af tyskerne. Begge gange primært pga. linjen ”Frø af ugræs er føget over hegnet”, som Sigurd Barret og Grænseforeningen på selve afstemningsdagen gjorde sig til fortalere for at censurere bort.

Dette overgreb på vor nationalsang er et slag i ansigtet på alle sønderjyder. Det er en direkte hån mod os, mod vor historie og mod vore 6.000 døde i 1. Verdenskrig at lade uvidende mennesker trampe ind udefra, rive en så central del af vor kulturarv i stykker og kaste den på historiens mødding.

Med ønsket om en ny version af ”Det haver så nyligen regnet” optræder Grænseforeningen og Sigurd Barrett med præcis samme brovtende, historieløse kulturimperialisme, som prøjserne gjorde for 130 år siden, da Johan Ottosen skrev den oprindelige sangtekst.

Jeg mindes ikke, hvornår nogen sidst har forulempet os sønderjyder så groft.

Annonce
At Sigurd Barrett foreslår at ændre "Det haver så nyligen regnet" falder ikke i god jord hos debatskribent. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

112

Beredskabet lagde en truende mast ned

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce