Annonce
Tønder

Centerleder rynker på næsen: Kunstgræsbanepriser bliver ikke nedsat så meget som ønsket

Claus Beck, centerleder i Tønder, havde gerne set, at timeprisen på kunstgræsbanen blev mere nedsat, end tilfældet er. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Etableringen af kunstgræsbaner rundt omkring i landet presser prisen. Tønder Kommune har nu valgt igen at nedsætte den, men ikke så meget som blandt andre centerleder Claus Beck ønskede.

Tønder: Udbud og efterspørgsel. Den virkelighed gælder også i Tønder Kommune, hvor prisen på lokale kunstgræsbaner presses af, at antallet af kunstgræsbaner de senere år er gået én vej - og det er op.

Skærbækcentret, Klosterhallerne og Tønder Sport- og Fritidscenter har ønsket fra næste år at få nedsat den pris, som klubber fra andre kommuner og forbund betaler for at bruge banerne - det skulle, hvis det stod til centrene, koste i alt 400 kroner per time.

Det ønske har kultur- og fritidsudvalget ikke kunnet honorere.

Udvalget behandlede ønsket på novembermødet.

- Vi kommer dem i møde - godt nok ikke med det fulde beløb, de har ønsket - men vi kommer dem i hvert fald i møde, siger formand for kultur- og fritidsudvalget, René Andersen (V).

Annonce

Vi tager det til efterretning og må så forkæle vores gæster på en anden måde - oveni den gode service, vi giver i forvejen.

Claus Beck, leder af Tønder Sport- og Fritidscenter

Kommerciel udlejning

Timeprisen udgøres af priser på selve baneleje, omklædning og administration. Da der er tale om kommerciel udlejning, har forvaltningen slået fast, at banen ikke kan lejes ud for mindre end kostprisen for driften - den er opgjort til 254 kroner - og fra 2020 vælger man dette beløb plus at tage 193 kroner for omklædning og 61 kroner for administration, hvorved den samlede pris lander på 508 kroner.

I dag er den samlede timepris 581 kroner, mens prisen tilbage i 2017 var oppe på 774 kroner.

René Andersen peger på, at det kan være centrene har andre parametre, de kan dreje på, så de kan tilbyde en billigere pris ved pakketilbud til klubber. I hvert fald mener han ikke, at udvalget kunne gå længere ned.

- Vi kan ikke forsvare at rykke den længere ned - den samlede pris, siger udvalgsformanden, der peger på, at det, eksterne brugere betaler, er med til at holde driften oppe.

Må forkæle gæster

Claus Beck, der er centerleder i Tønder Sport- og Fritidscenter, er ikke just begejstret over politikernes beslutning.

- Det er vi selvfølgelig ikke helt tilfredse med, siger centerlederen, der peger på, at der er steder, hvor klubber ikke skal betale for lejen af en kunstgræsbane.

- Og vi er selvfølgelig nødt til at lægge de 508 kroner oven i prisen, siger han.

Han vurderer, at det kan være, at Tønder af nogle bliver fravalgt som træningslejr-destination, og at centret dermed mister omsætning.

- Vi tager det til efterretning og må så forkæle vores gæster på en anden måde - oveni den gode service, vi giver i forvejen. Men det kan selvfølgelig koste nogle gæster i Tønder, fordi det er selvfølgelig en forskel at skulle give 508 kroner modsat andre steder, hvor de har den gratis, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce