Annonce
Erhverv

Centralbank er bekymret for Europas økonomi og sænker renten

Ralph Orlowski/Reuters
Den Europæiske Centralbank vil have lande med gode statsfinanser til at handle. For banken kan ikke alene.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har som ventet torsdag præsenteret en pakke med rentesænkning og opkøb af obligationer, der skal hjælpen væksten på vej i eurozonen.

Banken sænker sin indlånsrente fra minus 0,4 procent til minus 0,5. Samtidig sættes der gang i et nyt program for opkøb af obligationer.

Programmet begynder 1. november, og der skal købes for 20 milliarder euro hver måned. Programmet for opkøb har ingen udløbsdato.

Signalet fra ECB er klart. Den europæiske økonomi svækkes gradvist, og der skal noget ekstraordinært til for at forhindre et regulært økonomisk tilbageslag.

ECB's leder, Mario Draghi, lægger ikke skjul på, at det ikke er gjort med bankens beslutning om at sænke renten og opkøb af stats- og virksomhedsobligationer. Han vil have lande i eurozonen til at åbne for pengepungen.

Ifølge Draghi "bør regeringer med et finansielt råderum handle på en effektiv og rettidig måde", siger han efter rentemødet i ECB's bestyrelse. Det skriver AFP.

- Vi tror stadig, at sandsynligheden for en recession i eurozonen er lille, men den er steget, konstaterer han.

Det er en slet skjult opfordring til Tyskland og andre nordeuropæiske lande med overskud på statsfinanserne til at sætte større offentlige projekter i gang. Det kan bidrage til at sætte gang i efterspørgslen på det europæiske marked.

Den negative indlånsrente, der gælder i eurozonen, er den rente, som banker i eurozonen betaler for at have deres overskydende penge stående hos ECB.

Den har i sidste ende betydning for renterne på opsparinger og boliglån.

En endnu lavere rente skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud - i håb om at sparke gang i økonomien.

Tiltaget er omdiskuteret, og flere regeringer har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret ECB mod at lempe pengepolitikken for meget.

Økonomer i Danmark, heriblandt Allan Sørensen fra Dansk Industri, har også noteret, at en lempelse nu kan blive et problem, hvis en økonomisk krise kommer, før pengepolitikken igen er strammet.

- Mario Draghi har efterhånden affyret den pengepolitiske bazooka mange gange. Vi er bekymrede for, om der er mere krudt tilbage, hvis vi for alvor får et tilbageslag, siger han i en analyse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig blev taget for narkokørsel

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce