Annonce
Tønder

Ceremoni: Nydanskere skal give hånd i Amtsrådssalen

Håndtryksloven blev indført af den tidligere VLAK-regering. Den nytiltrådte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) agter ikke at ændre den lige med det samme. - Nu er kravet om håndtryk ved grundlovsceremonierne indført, og jeg vil derfor nu give de nye grundlovsceremonier - herunder kravet om håndtryk - en chance for at virke. Så vi kan drage os nogle nyttige praktiske erfaringer at basere overvejelserne på, har han tidligere sagt til Avisen Danmark. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Et flertal i Økonomiudvalget i Tønder Kommune er indstillet på at følge Udlændinge- og Integrationsministeriets krav om, at der skal udveksles håndtryk med en ansøger for at markere opnåelsen af dansk statsborgerskab.

TØNDER: Ønsker man at opnå dansk statsborgerskab under en ceremoni i Tønder Kommune, så vil det ske efter de udstukne anbefalinger og krav fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Herunder, at der skal udveksles håndtryk med ansøgeren for at markere opnåelsen af det danske statsborgerskab.

Det står fast, efter at et flertal i økonomiudvalget har sagt god for oplægget fra ministeriet om gennemførelse af festligholdelse af tildeling af indfødsret. Loven og oplægget indeholder en passus om et håndtryk, der er beskrevet som, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal trykke hånd - håndflade mod håndflade og uden handsker.

- Det er ikke en anbefaling, men et lovkrav. Som kommune har vi ikke mulighed for at modsætte os loven, siger borgmester Henrik Frandsen (V).

Han har ingen problemer med håndtrykskravet:

- Jeg har ikke fantasi til at forstille mig, at der skulle være nogen, der ikke vil give et håndtryk, siger han.

- Men hvad, hvis det sker? Kan man så ikke blive dansk statsborger?

- Det vil jeg lade bero på den konkrete hændelse, siger Henrik Frandsen.

Annonce

Grundlovsceremoni

Der er lagt op til to årlige såkaldte grundlovsceremonier i Tønder Kommune. De vil blive gennemført henholdsvis næstsidste torsdag i maj og næstsidste torsdag i november.

Tildelingen af indfødsret/statsborgerskab sker efter at ansøgeren har underskrevet en erklæring om at ville overholde dansk lovgivning.

Udvekslingen af håndtryk markerer opnåelse af indfødsret/statsborgerskab.

Følger loven

Af det nu godkendte oplæg fremgår det, at det som udgangspunkt er borgmesteren, der skal forestå den såkaldte grundlovsceremoni, der ifølge ministeriets oplæg skal afholdes under forhold, som er egnede til at sikre en højtidelig ramme. I borgmesterens fravær kommer første og anden viceborgmester ind i billedet.

Første viceborgmester i Tønder, Bent A. Paulsen (DF) har i lighed med Henrik Frandsen svært ved at forestille sig, at ansøgere om dansk statsborgerskab ikke ville trykke hånd. Men han står fast på kravet:

- Loven er vedtaget af den tidligere regering, det bakker jeg op omkring. Vi ved jo, at der er nogle muslimer, der ikke vil give hånd. Men for mig at se hører det med, hvis man vil leve under danske forhold. Hvis det er vedtaget ved lov, at man skal give hånd, så skal man det, siger Bent A. Paulsen.

Modstander

I økonomiudvalget var det alene Jørgen Popp Petersen (Sl.P.), der modsatte sig håndtryks-kravet.

- Man kan sige, at det er en gratis omgang at stemme imod en lov. Men hvis vi bare skal klappe hælene, hvorfor har vi så punktet på dagsorden. Håndtrykket er symbolpolitik, som der var flere tilfælde af i den periode. Mange forudsætninger skal være tilstede for at blive dansk statsborger, men det står ikke i grundloven, at man skal give hånd for at blive anerkendt, påpeger Jørgen Popp Petersen.

Overmagt

Den første håndtryks-ceremoni efter indførelsen af den nye lov blev gennemført i januar af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Det affødte en større debat, hvor blandt andet Aabenraas Venstre-borgmester Thomas Andresen tog afstand fra kravet:

- Giver man ikke håndtryk, får man ikke statsborgerskab, og man risikerer ikke at må opholde sig i landet. Derfor er det for mig at se en form for demonstration af overmagt, sagde han dengang til DR.

Seks i Tønder

I 2018 blev i alt seks fra Tønder Kommune tildelt indfødsret/statsborgerskab ved Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ifølge borgmester Henrik Frandsen er der lagt op til, at de kommende ceremonier gennemføres i den såkaldte Amtsrådssal i kommunens bygning på Jomfrustien i Tønder. Her gennemføres i forvejen hovedparten af de udenlandske bryllupper, som kommunen står for. Så kravet og oplægget om en "højtidelig ramme og atmosfære" skulle være opfyldt.

I Billund Kommune resulterede kostede kravet om håndtryk til kommende danske statsborgere en en Venstre-politiker sit partimedlemsskab. Byrådsmedlem Lars Hansen kunne ikke stemme for kravet, hvilket på en ekstraordinær generalforsamling resulterede i, at et flertal med snæver margin valgte at ekskludere ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce