Annonce
Sport

Chancen for Djoko Slam motiverer verdensetter i Paris

Javier Barbancho/Reuters
Med en triumf i French Open vil Novak Djokovic være forsvarende mester i alle grand slam-turneringer.

Serberen Novak Djokovic er suveræn verdensetter hos tennisherrerne, og hvis alt går op i en højere enhed for ham, kan han om to uger kalde sig forsvarende mester i alle grand slam-turneringer på samme tid.

Sidste sommer vandt han Wimbledon, og han fulgte op med en triumf i US Open. I begyndelsen af 2019 vandt han så Australian Open, og fra søndag går det løs i French Open.

Djokovic har en gang før opnået det, man populært kalder en "Djoko Slam", og han gentager det gerne.

- Det er en ekstra motivation og incitament for at vinde French Open, at jeg kan være forsvarende vinder af alle grand slams på samme tid.

- Jeg gjorde det for tre år siden, og det giver mig troen på, at jeg kan gøre det igen, siger Novak Djokovic.

Bookmakerne har ham dog kun som næstfavorit i turneringen efter Rafael Nadal, der har vundet French Open hele 11 gange.

Netop Djokovic og Nadal tørnede sammen i finalen i Italian Open i søndags, og den gav da også et fingerpeg om, at Nadal står med de bedste kort på hånden.

Den 32-årige spanier udspillede til tider den mangeårige rival Novak Djokovic i sejren på 6-0, 4-6 og 6-1.

- Nadal er uden tvivl den største favorit, og så kommer alle andre, vurderer Djokovic.

Favoritværdighed er dog ikke noget, Nadal bruger sin krudt på.

- Jeg er ligeglad med, om jeg er favorit. Jeg fokuserer kun på at spille godt.

- Jeg føler, at jeg spiller godt i øjeblikket, og målet er at fortsætte på det niveau, samtidig med at jeg forbedrer små detaljer, siger Nadal inden turneringen.

Ikonet Roger Federer deltager også, men schweizeren nedtoner sine egne chancer.

- Jeg føler, at jeg spiller god tennis, men er det nok mod de absolutte topspillere, når det spidser til? Jeg er ikke sikker på, at jeg har det i mig.

- Men jeg håber at kunne bringe mig i en situation dybt inde i turneringen, hvor jeg skal møde de bedste, men det bliver en udfordring i sig selv at nå dertil, lyder det fra Roger Federer.

I modsætning til Djokovic og Nadal skal Federer i aktion, når turneringen skydes i gang søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce