Annonce
Navne

Charlotte ville ikke gå glip af noget

”Du kom med alt det der var dig, og sprængte hver en spærret vej…”

Du flyttede ind på Østervang i august 1999, da du var 28 år. Du fik din egen lejlighed, men blev også en del af fællesskabet. Du elskede at være social, og ville gerne være med hvor der skete noget. Du elskede fest og ballade – jo større rabalder jo bedre. Du var som regel den første der kom og den sidste der gik.

Du var en kærlig pige, og gav gerne knus og søgte fysisk kontakt. Du havde en smittende latter og glimt i øjet. Du elskede musik og sang, og var også gerne med på en dans. Du havde en unik vedholdenhed og gav ikke op før tingene var lykkedes.

Du havde din egen mening om tingene, og vidste godt hvad du ville og ikke ville. Du tilegnede dig nye færdigheder og rutiner, og det var vigtigt for dig at bibeholde disse. Hvis du ikke synes personalet var hurtige nok, gik du selv i gang. Du var god til at vise hvad du ville, og lærte også dit eget tegn for ”ja”. Med tiden lærte du også at vente og have tålmodighed. Du havde din egen smag, og vidste godt hvilket tøj du foretrak at tage på. Du elskede blomster og farver.

Du kunne godt lide at være fysisk aktiv, og ville gerne gå, cykle og hoppe på trampolin. Ligeledes var du glad for dine hjemmedage, og havde en klar mening om hvordan disse skulle foregå – først på McDonald's og så i Føtex. Du elskede også at drikke kaffe på din terrasse, gerne mens personalet plantede blomster for dig. Hjemmedagene sluttede gerne af med cola og slik i lejligheden.

Du vidste hvor du hørte til, og havde dine faste tilholdssteder hvor du kunne have overblik over det hele. Du skulle jo helst ikke gå glip af noget. Du var glad for bamser – de sidste mange år var det Peter Plys, han sad gerne i døren og bød velkommen hjem, når du kom hjem fra dit arbejde på Skovlunden.

Charlotte, du var gjort af noget særligt. Du var vellidt både af medbeboere og personaler, og du vil blive savnet.

Æret være dit minde

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce