Annonce
Rejser

Charterrejser til Syditalien næste sommer

Calabrien ligger i "hælen" af Italien, og herfra kan man tage på en éndagstur til Sicilien eller sejle til nogle af de mindre øer, men der er også rigeligt at tage sig til, hvis man blot bliver på land. Foto: Bravo Tours

Bravo Tours åbner til maj næste år et nyt charterrejsemål i Syditalien, nemlig Calabrien, som blandt danskere ikke er nær så populært som den nordlige del af landet, blandt andet fordi man kan køre til Gardasøen, Firenze og mange andre skønne steder i egen bil. Det kan man naturligvis også til Calabrien, men det er en noget længere tur - cirka 2450 kilometer fra den dansk-tyske grænse til Tropea, som Bravo Tours-direktør Peder Hornshøj betegner som "kystens juvel" i Calabrien.

Regionen har i årtier været et populært rejsemål blandt italienere, som synes, at de her finder "det ægte" Italien. Stress og jag synes ikke at eksistere, og maden er i højsædet, fortæller Hornshøj, som i mange år har rejst rundt i Calabrien. Han tilføjer, at prisniveauet er cirka 30 procent lavere end i Norditalien.

Man kan flyve fra både Billund og København til Calabrien. Bravo Tours benytter det forholdsvis nyetablerede Great Dane Airlines, og der er afgang hver mandag i perioden maj-oktober.

Priseksempler: Afrejse fra Billund den 11. maj, Hotel Costa Azzurra en uge: 3498 kroner pr. person i delt dobbeltværelse.

Afrejse 29. juni fra Billund, Hotel Agriturismo Ruralia en uge: 4998 kroner pr. person i delt dobbeltværelse.

Foreløbig er der godt 20 hotellet at vælge imellem - fra små, familieejede til et stort resort ved stranden og med all inclusive. /thor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce