Annonce
Erhverv

Cheføkonom: ECB's rentesænkning er et skrig om hjælp

Ralph Orlowski/Reuters
ECB retter øjnene mod Tyskland i håb om at få gang i det offentlige forbrug, mener Nordeas cheføkonom.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har sænket renten i håb om at få hjælp fra lande i eurozonen til at få gang i økonomien.

Det vurderer Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea.

- Man vil gerne have, at de lande, der har overskuddet, sætter gang i de offentlige investeringer, måske sætter skatterne ned eller øger det offentlige forbrug for på den måde at få sat gang i økonomien i euroområdet, siger han.

Den lavere rente skal gøre det mere attraktivt for landene at forbruge, hvilket skal sætte gang i de økonomiske hjul. Og det skal hjælpe ECB med at nå sit mål om en inflation på to procent, hvilket er et godt stykke væk.

Usikkerhed som følge af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina har ifølge cheføkonomen forplantet sig i den økonomiske aktivitet i euroområdet.

Derfor håber ECB, at den lavere rente kan få finanspolitikken i landene i omdrejninger. Ifølge Helge J. Pedersen er ECB's rentesænkning en slags "skrig om hjælp" til finanspolitikken.

Finanspolitik er den del af den økonomiske politik, der handler som statens indtægter og udgifter. Det er alt fra skat til udgifter til velfærd. Finanspolitikken er som hovedregel styret direkte af et lands parlament.

Ifølge ECB's leder, Mario Draghi, "bør regeringer med et finansielt råderum handle på en effektiv og rettidig måde". Her tænker han blandt andet på Tyskland.

- Man retter blikket mod det helt store overskudsland for tiden - Tyskland. Og der håber man på, at der kommer en finanspolitisk pakke. Det er noget, man snakker om blandt de tyske politikere i dag.

- Tyskland har brug for en grøn omstilling af økonomien, så man håber på et bidrag derfra til at sætte gang i væksten i euroområdet, siger Helge J. Pedersen.

Det er ikke uden grund, at lande i eurozonen har været tilbageholdende med de offentlige investeringer. Det skyldes, at der er skrappe regler for, hvor stort et budgetunderskud - og hvor stor en gæld - et land må have.

Eksempelvis har Italien forsøgt at sætte gang i hjulene via finanspolitikken, men det har ifølge cheføkonomen ikke kunnet lade sig gøre på grund af EU-reglerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce