Annonce
Erhverv

Chef for EU-tilsyn: Vi kan ikke løse problem med hvidvask

Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Der kræves harmonisering af hvidvaskregler, hvis man skal bekæmpe problemet helt, siger formand for EU-tilsyn.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som har fået til opgave at bremse hvidvask i forlængelse af omfattende ulovligheder i blandt andet Danske Bank, har ikke de nødvendige rammer.

Det siger formanden for tilsynsmyndigheden i et interview med avisen Financial Times

- Jeg mener ikke, at det mandat, som EBA har fået, er et mandat, der vil løse problemet, siger José Manuel Campa.

Han efterspørger ensartet lovgivning. Campa henviser til, at man fra EU's side forsøger at stoppe hvidvask via direktiver.

Mens medlemslande selv skal omsætte et direktiv til national lov, hvilket giver forskelligheder fra land til land, så kan man via forordninger skabe en harmonisering. Det er mere effektivt, påpeger Campa.

Hvidvask kom sidste år på toppen af dagsordenen i EU, efter at det året forinden blev kendt, at disse ulovligheder formentlig var sket i Danske Bank.

Store mistænkelige beløb var strømmet via bankens nu lukkede filial i Estland.

Danske Bank har i en undersøgelse konstateret, at der er blevet vasket penge hvide "for en meget stor del" af et samlet beløb på 1500 milliarder kroner.

EU-Kommissionen skrev i sidste uge i nationale anbefalinger til Danmark for 2019 og 2020:

- Sørg for et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for antihvidvask.

EU's retskommissær, Vera Jourová, sagde i slutningen af maj til Ritzau, at EU-Kommissionen stadig følger hvidvasksagen i Danmark tæt.

Folketinget har senest for halvanden måned siden vedtaget en ændring af loven om hvidvask. Ændringen gælder blandt andet en forpligtelse til rapportering hos virksomheder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce