Annonce
Erhverv

Chef fritstillet: Stort bilhus ved motorvejen skal have ny leder

Kim Sørensen nåede at være filialchef hos Audi Fredericia i næsten 10 år. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Audi Fredericia, der ligger i Kongens Kvarter, har fritstillet den nu tidligere filialchef, Kim Sørensen. Bilhuset er på udkig efter en afløser.

Taulov: Efter knap ti år på posten stopper Kim Sørensen filialchef hos bilhuset Audi Fredericia.

Det skriver Kim Sørensen selv på netværksmediet Linkedin.

- Små 10 års rejse med Audi Fredericia er nået til vejs ende. Har været så privilegeret at have været med til at sætte retningen for Audi-flagskibet på Kongens Kvarter i Fredericia.

- Huset skal nu have en ny øverste leder og blev derfor fritstillet i torsdags, skriver Kim Sørensen i et opslag, hvor han også sender en stor tak til nuværende og tidligere medarbejdere hos Audi Fredericia.

Avisen har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Kim Sørensen.

Annonce

Servicechef overtager ansvaret

Hos Audi Danmark bekræfter man, at bilhuset skal have ny leder, og at der ikke er fundet en afløser.

- Kim har gennem knap 10 år bidraget meget til forretningens udvikling og har fået sat Audi Fredericia på landkortet som en innovativ og serviceorienteret bilforretning med yderst tilfredse medarbejdere. Hos Audi Danmark har vi meget at takke Kim for, især også at han er indforstået med, at tiden er inde til at levere stafetten videre, oplyser Britt Stellinger, der er pr-chef hos Audi Danmark, i en mail til Fredericia Dagblad.

Indtil der udpeges en ny filialchef, har Audi Fredericias servicechef, Morten Møller Andersen, overtaget ansvaret for forretningen.

Audi Fredericia åbnede i Kongens Kvarter i 2009. Med sine omkring 10.000 kvadratmeter var det dengang Nordens største bilhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

15.000 flere biler om dagen på fem år: Antallet af biler på motorvejen ræser af sted

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce