Annonce
Danmark

Chef ved et tilfælde: Simon ville bare have et billigt plankebord til sig selv - nu sælger han 400 om måneden

"Freedom" står der i en tatovering på halsen af Simon Bukdahl Brask. Han nyder at være herre i eget hus. Foto: Helle Kryger
På fire år har 31-årige Simon Bukdahl Brask skabt en blomstrende forretning med salg af vintagemøbler i hele landet. Nu har han flyttet produktionen af plankeborde til sin hjemby.

Kerteminde: Da Simon Bukdahl Brask forlod Kerteminde Skole og parkerede skoletasken efter 9. klasse havde han næppe forestillet sig, at han som voksen ville stå med nøglerne til fire møbelbutikker, egen produktion af plankeborde og en firmabil af mærket Jaguar.

Det er ikke desto mindre sådan, at tilværelsen – ret tilfædigt - har formet sig for den 31-årige indehaver af vintagemøbel-butikken Hipstory, hvor han for nylig har åbnet den fjerde butik i Vejle.

12. august flyttede firmaet fra Odense til Kohaven i Kerteminde. Her producerer fem ansatte plankeborde til hele landet.

- Det hele er gået op i en højere enhed for mig. Jeg har altid interesseret mig meget for designermøbler. Da jeg fik min børneopsparing udbetalt, brugte jeg alle pengene på at indrette mit værelse hos mine forældre med designermøbler, og jeg har altid købt og solgt brugte designermøbler, fortæller Simon Bukdahl Brask.

Annonce

- Det hele er gået op i en højere enhed for mig. Jeg har altid interesseret mig meget for designermøbler. Da jeg fik min børneopsparing udbetalt, brugte jeg alle pengene på at indrette mit værelse hos mine forældre med designermøbler.

Simon Bukdahl Brask, indehaver af Hipstory

Chef ved et tilfælde

2015 skulle vise sig at blive et skelsættende år. Han havde netop sagt sit job op som ufaglært hos en smedevirksomhed på Fyn for at kaste sig ud i et nyt job og en ny lejlighed i København. Da telefonen ringede.

- Èn af mine kammerater tilbød mig at overtage Hipstory i Odense for 50.000 kroner. Han ville bare af med butikken hurtigst muligt. Men jeg havde ikke pengene. Indtil jeg kiggede på kontoen dagen efter. Så stod der pludselig 50.000 på kontoen. Det viste sig at være erstatning for en ATV-ulykke, jeg havde været involveret i tidligere på året. Så jeg slog til med det samme. Nu havde jeg pludselig pengene alligevel. Et vildt sammentræf. Jeg har aldrig været bange for at tage chancer, fortæller Simon Bukdahl Brask.

Han droppede planerne i København og forberedte sig på at flytte ind overfor butikken i Odense.

- Jeg skulle bruge et fedt plankebord til min nye lejlighed, og sammen med min svoger lavede jeg et, som vi stillede i butikken, indtil jeg skulle flytte ind. Kunderne begyndte at spørge til det, og det blev solgt med det samme. Vi lavede flere, som vi bare gik og hyggede os med. Vi stod nærmest i et lille pulterkammer bag butikken. I dag laver vi 3-400 om måneden, fortæller Simon Bukdahl Brask.

Lækkert og billigt

Konceptet er enkelt: Det skal være lækkert, og billigt. Hipstorys plankebord består derfor kort fortalt af malede fyrretræsplanker. Bordene sælges fra webshoppen og butikkerne i Odense, Lyngby, Frederiksberg og Vejle.

- Vi maler ikke bordet på undersiden. På den måde sparer vi tid og omkostninger. Vi sælger primært til unge mennesker. De har ikke råd til dyre plankeborde, og de skal ikke bruge møbler, der holder hele livet. I dag flytter man jo hele tiden, fortæller han.

De fleste af produktionens ansatte kommer fra Kerteminde og omegn, og med flytningen til Kohaven er endnu en milepæl nået.

- Drømmen er ligesom opfyldt nu. De sidste fire år har vi udvidet forretningen. Vi har lige åbnet en butik i Vejle, og i sidste uge fejrede vi et års fødselsdag i butikken på Frederiksberg. Måske åbner vi en butik mere på Sjælland, men ellers er der bare nok i det nu.

Der er dog én passion, den driftige forretningsmand endnu ikke har sluppet.

- Hvis jeg ser et flag ude ved vejen, som viser hen mod et loppemarked, kan jeg ikke lade være med lige at køre derind og kigge.

Og det selvom der ikke er plads til mange brugte lænestole i hans nye Jaguar.

Konceptet bag plankebordene er enkelt: Det skal være lækkert og billigt. Derfor er bordene, som produceres i Kerteminde lavet af fyrretræ.Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce