Annonce
Udland

Chefen for Boeings 737 MAX-program udskiftes under flyveforbud

Lindsey Wasson/Reuters
Mens Boeings 737 MAX-fly stadig holdes på jorden, udpeges en ny chef for programmet, viser notat.

Chefen for Boeings 737 MAX-program trækker sig fra posten for at gå på pension.

Det fremgår af et notat fra flyproducenten, som nyhedsbureauet Reuters torsdag har set.

Eric Lindblad vil trække sig i løbet af få uger efter knap et år i chefstillingen. Det oplyser Kevin McAllister, der er direktør for Boeings kommercielle flyafdeling, i notatet.

Meldingen kommer, mens flytypen Boeing 737 MAX 8 og 9 er ramt af flyveforbud.

Forbuddet skyldes, at luftfartsmyndigheder er ved at undersøge, om der har været sikkerhedsproblemer med flytypen efter to dødelige flystyrt i Indonesien og Etiopien. Knap 350 personer mistede i alt livet i de to styrt.

Det er den første udskiftning i Boeings topledelse, siden ulykkerne, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udpegningen af en ny chef for Boeings 737 MAX-program sker, mens flyveforbuddet kræver selskabets fulde opmærksomhed, skriver Reuters.

- Denne tid er uden fortilfælde for os, da vores primære fokus er at få 737 MAX-flyene sikkert i luften, siger McAllister i notatet.

Kevin McAllister understreger i notatet, at programmet fortsat vil blive opretholdt.

Den nu afgående Eric Lindblad er ifølge Reuters en respekteret ingeniør, som også har stået i spidsen for 777 X-programmet.

Han har i alt arbejdet for Boeing i 34 år og luftede ifølge Kevis McAllister allerede sidste år tanken om at trække sig tilbage.

Den nye chef for Boeings 737 MAX-program bliver Mark Jenks, som indtil nu har stået i spidsen for et af flyselskabets kommende programmer. Han har arbejdet for Boeing i 36 år.

Han skal således overtage det udfordrende arbejde med at få den ulykkesramte flytype på vingerne igen.

Der er meget på spil, da 737 MAX-flyene er rygraden i flyselskabets økonomi, som må generere overskud for at finansiere nye programmer, skriver Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Glem aldrig at huske

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce