Annonce
Indland

Politiken-redaktør troede ikke bogforbud angik ham

People Press/Ritzau Scanpix
PET kræver fængsel til Christian Jensen og bøde til JP/Politikens Hus efter trykning af bog med Jakob Scharf.

Politikens chefredaktør får tirsdag i Østre Landsret mange spørgsmål om sit samarbejde med den administrerende direktør i JP/Politikens Hus.

Det er Politiets Efterretningstjenestes advokat, som konfronterer Christian Jensen i en privat straffesag. Den er anlagt, fordi Politiken i oktober 2016 valgte at trykke bogen "Syv år for PET", selv om en dommer forinden havde forbudt JP/Politikens Hus at offentliggøre bogens indhold.

Christian Jensen bør idømmes fængsel, lyder kravet fra PET.

Men chefredaktøren forsvarer sig med, at dommerens forbud skød forbi. Det angik slet ikke ham og hans avis, lyder det.

Forbuddet mod JP/Politikens Hus blev afsagt i en kendelse klokken 02.10 den 8. oktober. Men chefredaktøren troede på grund af artikler i netop disse dage, at det var rettet mod Ekstra Bladet, forklarer han.

- Jeg kunne umuligt tro, at det var rettet mod mig, siger han til advokat Henrik Nedergaard Thomsen, der repræsenterer PET, mens tre dommere fra podiet nøje følger med.

- Havde det været et klokkeklart forbud rettet mod Politiken, ville jeg have ageret anderledes. Politiken er ikke hævet over domstolene, forsikrer Christian Jensen.

Om eftermiddagen 8. oktober modtog han fra direktør Stig Kirk Ørskov en mail med dommerens forbud. Den 9. oktober udkom Politiken med bogen som særsektion.

Læste du kendelsen med forbuddet, vil advokaten vide.

- Ja.

Læste du hele kendelsen igennem?

- Jeg læste kendelsen.

Så læste du også, at kære af kendelsen ikke har opsættende virkning?

- Ja.

Men du trykker bogen alligevel?

- Jeg kan ikke anse Politiken for at være omfattet af det her forbud. Jeg kan ikke tro andet, end at det er et fejlagtigt nedlagt forbud, siger Christian Jensen.

Hovedsynspunktet i hans forsvar er, at forbud af denne type skal rettes mod den ansvarshavende redaktør og ikke mod medievirksomheden. Netop fordi der er en skarp adskillelse mellem redaktionelt indhold og den kommercielle side.

Måske på grund af dette synspunkt går PET's advokat meget op i, at chefredaktøren valgte at ringe til direktøren og orientere ham om initiativet med at trykke bogen. Hvorfor?

- Jeg ringede for at orientere ham om en beslutning, jeg havde truffet. Vi har et nært samarbejde om den forretningsmæssige drift af Politiken.

Var det af forretningsmæssige grunde, at du ringede?

- Nej, jeg orienterer ham bare, vi har et nært samarbejde.

Christian Jensen forsikrer, at der ikke er nogen sammenblanding.

- Men det udelukker jo ikke, at jeg ikke orienterer om de redaktionelle beslutninger. Jeg sidder jo ikke i en boble.

Hvad forventede du, at Stig Ørskov skulle gøre?

- Ikke noget. Det var ikke forretningsmæssigt, at jeg ringede til Stig. Jeg havde truffet en redaktionel beslutning.

Advokat Nedergaard Thomsen bliver ved og vil vide, hvorfor chefredaktøren havde et behov for at orientere direktøren?

- Det gør jeg, fordi det er almindeligt samarbejde. Jeg er en åben person. Men man skal forstå, at det forretningsmæssige er adskilt fra det indholdsmæssige. Jeg har ingen interesse i en sammenblanding.

I øvrigt fik Jensen at vide af sin direktør, at der ikke var problemer med trykkapaciteten.

Næsten dag rullede søndagsudgaven ud til hele landet med "Syv år for PET". Heri var Jakob Scharf kilde til mange oplysninger om PET's arbejde.

Landsretten har også retsmøde torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Team Esbjerg

På toppen af karrieren - Team Esbjergs Estavana Polman scorer fornem pris

Annonce