Annonce
Erhverv

Chefredaktør: Lars Larsen drev virksomhed på følelser

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Ved at drive virksomhed på følelser og rose den danske model vandt han ifølge Niels Lunde sympati blandt folk.

Lars Larsen var ifølge Niels Lunde, chefredaktør på dagbladet Børsen, "en fantastisk købmand", der især skilte sig ud ved at skabe og drive sin virksomhed på følelser.

- Han var fantastisk god til at forstå sine kunder. Han havde en følelsesmæssig forståelse, der var meget anderledes, end hvad man lærer på handelshøjskolen i dag, siger Niels Lunde om den nu afdøde stifter af butikskæden Jysk.

Han skabte sig et omdømme som en troværdig købmand, der talte direkte til folk og forstod dem. Han valgte at være hovedrolle i de dengang helt nye tv-reklamer.

- Han optrådte selv, og det var nyskabende. Folk fik en stærk sympati for ham og troede på, at når de købte ind i Jysk, fik de en god vare til en fornuftig pris, siger Niels Lunde.

Tv-reklamerne gav direkte adgang til at tale til kunderne som en folkelig iværksætter. Med det omdømme fik han sympati blandt Jysks kunder, der i stor stil begyndte at handle i kæden.

Det blev ifølge Børsens chefredaktør kun forstærket af, at dynekongen var åben om sin glæde for den danske samfundsmodel. Modsat store dele af dansk erhvervsliv roste han skattetrykket i Danmark.

- Han roste Danmark som et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i og var med til at tale vores samfundsmodel op. Det gav ham en folkelig respekt og forankring, siger chefredaktøren.

Han understreger, at Lars Larsen har haft "kæmpestor betydning som rollemodel" for dansk erhvervsliv. Han viste, at man ud af nærmest ingenting kan skabe en global virksomhed.

- Han startede med en enkelt butik og har vist, at hvis man er tilstrækkelig heldig, dygtig og har købmandskab, så kan det lykkes, siger Niels Lunde.

Lars Larsen døde mandag morgen i sit hjem ved Silkeborg. Han blev 71 år gammel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce