Annonce
Sydjylland

Chefredaktøren anbefaler: Vi skal både huske kampen og hylde forsoningen

Chefredaktør Mads Sandemann har udvalgt fem JydskeVestkysten-artikler fra den seneste uge. Foto: Søren Gylling

Skrevet med et glimt i øjet kan mit blodtryk nogle gange godt blive lidt forhøjet, når jeg ser eller hører noget, som jeg er uenig i og som vækker dybe følelser hos mig.

Jeg oplevede denne mentale form for forhøjet blodtryk som tv-seer både søndag og mandag aften. Søndag var det på TV2 News, hvor generalsekretæren for Grænseforeningen, Knud-Erik Therkelsen, blev interviewet som optakt til, at det dagen efter var 100 år siden, at der i det nuværende Sønderjylland var den folkeafstemning, som gjorde landsdelen dansk.

Knud-Erik Therkelsen anførte, at vi i stedet for at tale om Genforeningen bør kalde den historiske begivenhed for grænsedragningen eller delingen af Slesvig. Begge betegnelser bliver brugt af det tyske mindretal i Sønderjylland - og med god grund. For de tysksindede sønderjyder var afstemningen 10. februar 1920 et nederlag.

Mandag aften så jeg DR1's reportager fra de sønderjyske afstemningsfester. Her var Grænseforeningen igen årsagen til mit forhøjede blodtryk. Det var i et indslag fra Folkehjem i Aabenraa, hvor musikeren Sigurd Barrett blandt andet sang: "Frygt for andre har hersket på vor egn, fremmedhad sprængte tillids bånd itu". Jeg tænkte: Hvad har de strofer med folkeafstemningerne i 1920 at gøre? Ja, der var skarp kamp mellem dansk og tysk, men den var på begge sider båret af en dybfølt fædrelandskærlighed, som i mine øjne ikke har noget med fremmedhad at gøre.

Sangen var på opfordring af Grænseforeningen lavet som en nyfortolkning af, Det haver så nyligen regnet, der var en dansk kampsang såvel fra 1864-1920 som under besættelsen. Den nye tekst kan det tyske mindretal også synge med på, berettede Sigurd Barrett stolt.

Jeg har dyb respekt for nutidens tyske mindretal, men vi skal på samme tid huske den modige kamp, der førte til Genforeningen og hylde den forsoning, der har præget de seneste årtier i grænselandet. Derfor foretrækker jeg fortsat både begrebet Genforeningen og at synge den originale version af Det haver så nyligen regnet.

God weekend!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce