Annonce
Erhverv

Chefstrateg i Sparinvest: Bliver det nu nemmere at være abe?

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest

Blandt de akademikere, der har kigget på aktiemarkedsafkast, er der stor enighed om, at små og billige aktier i det lange løb klarer sig bedre end det generelle marked, som er domineret af store og dyre aktier.

Med andre ord kan det normalt bedre betale sig at købe aktier, som har relativt lille, samlet markedsværdi og/eller aktier, hvor denne værdi er lille i forhold til deres indtjening eller egenkapital (såkaldte value-aktier).

Der er også enighed om, at der er en tendens til, at aktier, som allerede har klaret sig bedre end det generelle marked (også kaldet momentum-aktier) i eksempelvis de seneste 12 måneder, har en tendens til at blive ved med at klare sig bedre i den nære fremtid.

Men hvis der eksisterer en sådan enighed, hvorfor køber alle så ikke blot de aktier og klarer sig bedre end markedet? Årsagen er, at det ikke altid er tilfældet, at de klarer sig bedre end det brede marked, og at de typisk klarer sig lidt dårligere end det brede marked, når det brede marked i det hele taget har negative afkast - altså når aktiemarkedet falder meget.

I akademiske kredse taler man om en risikopræmie ved at investere i eksempelvis små og billige aktier. Med andre ord kræver investorer for at løbe risikoen for at klare sig dårligere end det brede marked på kritiske tidspunkter, at de over det lange løb får et lidt højere afkast, end hvis de havde investeret i store og dyre aktier.

Så udtalt er tendensen til, at små og billige aktier eller aktier med stærkt momentum klarer sig bedre end det brede marked, at akademikere også har leget med tanken om, at tilfældigheder i porteføljeudvælgelsen kunne skabe større afkast end det brede marked.

At sætte en abe til at udvælge aktier er naturligvis et ekstremt udtryk for tilfældighed, og det kræver under alle omstændigheder, at man udvælger tilstrækkeligt mange aktier, før det kan fungere, idet en portefølje med meget få aktier vil være langt mere risikabel end det brede aktiemarked.

En portefølje skal minimum have 30 aktier for at have udsving, som er sammenlignelige med det brede aktiemarked, men den skal helst have tæt på 100 aktier, for at man kan afdække øvrige risici (eksempelvis lande og brancher) i porteføljen.

Selv om akademikerne er enige om det lange løb, er der også noget, som hedder det korte løb, hvor aberne og tilfældighederne systematisk kan tage fejl. Det er, når de store og dyre aktier klarer sig bedre end det brede marked, som det har været tilfældet i efterhånden flere år.

De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) er eksempler herpå. De var allerede for fem år siden meget store og meget dyre, og grundet deres store afkast, er de endog blevet endnu større. Grundet væksten i deres indtjening kan man diskutere, om de er blevet endnu dyrere.

De store merafkast i FAANG-aktierne ser ud til foreløbig at være stoppet i midten af 2018, og det kan give håb for aberne og de investorer, som satser på, at de mekanismer, som kan observeres i det lange løb, nu igen vil gøre sig gældende.

Investorer, som vil satse på, at historien kommer til at gentage sig, og at i forvejen meget dyre aktier ikke skal være endnu større og dyrere, bør købe aktier eller fonde med aktier, som er små (såkaldte small cap aktier) eller billige (såkaldte value-aktier).

Annonce

Akademikere også har leget med tanken om, at tilfældigheder i porteføljeudvælgelsen kunne skabe større afkast end det brede marked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce