Annonce
Sport

Chelsea må undvære dansker efter landsholdstjeneste

David Klein/Reuters
Andreas Christensen er ude i de næste to uger med en skade i baglåret, siger manager Frank Lampard.

Landsholdsspilleren Andreas Christensen kommer ikke i aktion for Chelsea i de næste to uger.

Den danske midterforsvarer er vendt skadet retur til sin engelske arbejdsgiver efter landsholdstjeneste for Danmark.

- Andreas Christensen har en baglårsskade, som sandsynligvis holder ham ude i de næste to uger, siger manager Frank Lampard fredag på et pressemøde.

I sidste uge var Christensen med til at sikre Danmark en 1-0-sejr i Parken over Schweiz i EM-kvalifikationen.

Han forlod siden hen den danske lejr forud for tirsdagens venskabskamp i Aalborg mod Luxembourg.

Chelsea oplyser på Twitter, at danskeren har en forstrækning i baglåret.

London-klubben må også undvære midtbanespilleren N'Golo Kante, der er blevet skadet efter en kamp for det franske landshold.

Chelsea møder lørdag på hjemmebane Newcastle. Klubben indtager en femteplads i Premier League efter otte spillerunder. Chelsea har ti point op til ligaens førerhold fra Liverpool.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];