Annonce
Aabenraa

Chok for kunderne: Søstre sælger succesrig butik

Efter 11 år har søstrene Gitte, til venstre, og Birgit Tarp valgt sætte Look de Luxe til salg. Begge vil gerne prøve noget andet i deres arbejdsliv. Privatfoto

Efter lange overvejelser har søstrene Birgit og Gitte Tarp valgt at sælge deres modebutik Look de Luxe på Rådhusgade. Begge vil nu gerne udfordres på nye måder i deres arbejdsliv.

Aabenraa: Det kom som et chok for kunderne, da nyheden om Look de Luxe's fremtid i begyndelsen af ugen blev fortalt i butikken på Rådhusgade.

Der var kunder, som stod og græd over nyheden om, at søstrene Tarp efter mere end 11 år nu har valgt at sælge butikken Look de Luxe samt den tilhørende webshop.

- Det kommer som et chok for kunderne, og det er også meget forståeligt, for når man har en så lokal butik som Look de Luxe, bliver det også meget personligt. Og Gitte har været overskriften i den butik. Men hun har også været mere end forventet optaget af butikkens to platforme, og det har krævet mere end det var planen, dengang vi startede butikken. Det er svært at få tid til andet, når man arbejder fra mandag til lørdag samt skal levere hurtigt og effektivt på webshoppen, forklarer Birgit Tarp.

Den begrænsede fritid for Gitte Tarp og søsterens stigende succes med sit eget indretningsfirma har givet Gitte lysten til at prøve noget nyt, og det er baggrunden for det valg, som søstrene traf endeligt i efteråret. Her blev der lavet en handlingsplan for, hvordan butikken og webshoppen skal afvikles. I den plan står der, at der nu skal findes en køber til den succesrige butik, som både kan præsentere et regnskab med overskud, en velfungerende webshop og mange loyale kunder og mere end 20.000 følgere på de sociale medier.

Annonce

Look de Luxe

Historien om Look de Luxe begyndte et helt andet sted, end hvor den endte. Det har nemlig aldrig været søstrenes plan, at der skulle være en butik med "normale" åbningstider.Gitte Tarp solgte sin frisørsalon Art of Hair i Rådhusgade i 2006 for at få mere fritid. Hun fortsatte med at have skønhedsklinik og udvidede senere med en webshop med tøj. Da specielt de lokale kunder ønskede et sted, hvor de kunne mærke tøjet og prøve det på, lejede søstrene butikken i deres fars ejendom på Rådhusgade. Her skulle der være showroom og kun åbent et par dage om ugen i begrænsede tidsintervaller. Men det greb om sig, og i dag fungerer butikken som en normal butik med åbent fra mandag til lørdag.

Look de Luxe fører i dag 55 brands inden for modetøj, sko, accessories, hår- og skønhedsprodukter. Blandt andre Munthe, Ganni, Beck Søndergård, Gustav, Decadent og Rosemunde.

For Gitte Tarp har service altid været det store omdrejningspunkt, og i 2017 kastede hun sig derfor ind i kampen for at bevare p-pladserne foran Look de Luxe på Rådhusgade, da vejen skulle renoveres. Hun mente, at det forringede servicen, og at kunderne ville forsvinde med p-pladserne. I dag efter renoveringen er der stadig p-pladser på Rådhusgade, hvilket Gitte Tarp er meget glad for. Arkivfoto: Claus Thorsted

Brands giver søstre tid

- Vi håber at finde én eller måske to partnere, som kan videreføre Look de Luxe. Det skal være en ny ejer og ikke en bestyrer, for vi kan ikke trække os halvvejs ud. Jeg vil anbefale to partnere, lige som jeg og Gitte har været. Det har været helt perfekt, fordi vi kan tilføre noget ganske forskelligt, og det har været en kæmpestyrke, fortæller Birgit Tarp.

Søstrene har lavet en aftale med leverandørerne om, at de nu får noget tid til at finde en ny ejer, så de kendte brands, som Look de Luxe har kæmpet for at få ind i butikken, ikke forsvinder andre steder hen.

- Én af vores styrker er, at vi har formået at samle alle de store brands ét sted. Da vi begyndte i 2007 havde de mange modebrands ingen strategi for webshops, og det er lykkedes os at få de brands, vi har drømte om dengang. Derfor er det også dejligt, at de har givet os frihed og tid til at finde nye ejere, for de brands betyder også meget for køberen, forklarer 48-årige Birgit Tarp.

Det er nu, vi skal sadle om

Hun ved udmærket, hvad hun skal lave, når Look de Luxe til sommer ikke længere tager en del af hendes tid. Hun har travlt med sit indretningsfirma Design Circus i København, som hun gerne vil videreudvikle. Til gengæld ved 55-årige Gitte Tarp ikke helt endnu, hvad fremtiden bringer, men hun masser af ideer til, hvad fremtiden skal bruges til med alle de nye kvalifikationer, hun har fået i den tempofyldte detailhandel.

- Hun glæder sig til at bruge sine mange talenter i én ny karrierebane. Gitte vil gerne udfordre sin karriere med noget nyt, hvor hun kan få gavn af al den erfaring, hun har opnået med Look de Luxe. Hvis vi skal nå at prøve at lave noget andet, så er det også nu, vi skal sadle om, siger Birgit Tarp.

Hvis butikken og webshoppen ikke er solgt til sommer, lukker Look de Luxe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce