Annonce
Danmark

Chok og frustration: Kæmpe Aarhus-virksomhed lukker produktionen i Danmark trods millionoverskud

Crisplant på P. O. Pedersens Vej i Skejby. Pressefoto
På trods af overskud på overskud lukker det tidligere Crisplant produktionen i Aarhus. Tillidsmand og fagforening er chokerede og uforstående.

AARHUS: Et chok.

Sådan beskriver tillidsmand ved Crisplant, Henrik Hagemann, meldingen om, at virksomhedens produktion skal lukkes i Danmark.

En beslutning, som blev meldt ud i kantinen på P. O. Pedersens Vej i Skejby fredag klokken 13.00. Crisplant, der ejes af tyske Beumer Group, leverer bagage- og pakkesystemer, men vil i fremtiden kun have produktion i tre lande - Indien, Kina og Tyskland.

Dermed skal dele af virksomheden lukkes ned i Skejby, og der er udsigt til adskillige fyringer fra en virksomhed, som ellers brager derudad med overskud de seneste syv år i træk.

Og det undrer tillidsmanden samme sted.

- Vi har rekordhøjt overskud, og så får vi pludselig at vide, at man vil lukke produktionen ned. Det er dybt frustrerende. Men vi får ingen plan eller nærmere information om, hvor mange der skal fyres, så folk er gået i panik, siger Henrik Hagemann, der er fællestillidsmand for 170 timelønnede.

Annonce
Vi føler, der er blevet smidt en bombe. Der startede endda to medarbejdere i fredags, som har sagt andre jobs op, og der er ingen der har sagt til dem, eller os, at der er fyringer på vej

Tillidsmand, Henrik Hagemann

Dansk Metal uforstående

Crisplant A/S har i alle af de seneste fem år haft et overskud på mindst 40 millioner kroner, og i 2018 lød resultatet på 108 millioner kroner efter skat.

Hos Dansk Metal er man derfor også chokerede over fredagens melding

- Det er en sund virksomhed med en god vækst, så vi står helt uforstående over for det. De har bragende overskud og har helt op til meldingen hyret folk til virksomheden i Skejby, fortæller Daniel Dallerup, afdelingsformand i Østjylland.

Han er heller ikke imponeret over ledelsens håndtering af sagen.

- Man melder det ud uden en tidsplan, uden et antal, der skal fyres, og det skaber en masse usikkerhed og frustration. Det er ikke sundt for sådan en virksomhed, lyder det fra afdelingsformanden.

Planen har været kendt længe

Hos Beumer Group forklarer økonomidirektør, Mads Christensen, at planerne om en mulig lukning af produktionen i Danmark har været på vej længe.

Allerede i 2015 blev det meldt ud fra ledelsen i Tyskland, at man kun ville producere tre steder i verden, og at Skejby ikke var en af dem.

- Beslutningen blev bekræftet igen i 2017, og nu er vi kommet dertil, at vi skal til at se på setuppet i Aarhus, og det er det, vi har meldt ud fredag, siger Mads Christensen, der mener det giver gennemsigtighed at melde det ud nu.

- Vi kommer med information løbende omkring planerne. Det er sådan, vi gør. Medarbejderne kommer ikke til at leve i uvished i seks måneder, og det har været kendt i fire år, men forskellen er, at vi nu melder ud, at vi begynder at arbejde med det, fortæller økonomidirektøren.

Crisplant/Beumer Group

  • Crisplant blev stiftet i 1951
  • Blev opkøbt af deres tyske konkurrenter Beumer Group i 2009, men blev liggende på adressen i Skejby.
  • Præsenterede i 2018 et overskud på 109 millioner kroner,
  • Åbnede i 2018 nyt kontor i Aalborg til 25 medarbejdere, der arbejder med udvikling

En langsigtet beslutning

Beumer Group har i alt 770 ansatte i Danmark.

Hvis man lukker produktionensdelen ned i Aarhus, som primært består af montage og test af systemer, frygter tillidsmand og Dansk Metal, at det kan betyde, at op i mod 150 stillinger forsvinder.

- Det har altid en stor betydning at lukke en produktion. Der er ikke kun tale om nogle timelønnede medarbejdere, for hvis man ikke skal lave produktion, så er der tegnere og underleverandører, der også bliver ramt. Det spreder sig som et spind, fortæller afdelingsleder fra Dansk Metal, Daniel Dallerup.

Medarbejderne i Skejby er overraskede og frustrerede over nyheden. Her fra kantinen.

En langsigtet beslutning

Det er for tidligt at snakke om, hvor mange der skal fyres, fortæller Beumer Group. Man skal heller ikke se beslutningen som et udtryk for, at det ikke er gået godt nok i Aarhus, lyder det videre.

- Det er en strategisk beslutning, der er taget for flere år siden. Den handler ikke om, hvorvidt det går godt i Aarhus eller ej. Det er en langsigtet beslutning, som vi nu vil føre ud i livet.

Det har man ikke meget tilovers for i Skejby.

- Vi føler, der er blevet smidt en bombe. Vi har ansat 16-18 kollegaer i produktionen indenfor de seneste to år. Der startede endda to i fredags, som har sagt andre jobs op, og der er ingen der har sagt til dem, eller os, at der er fyringer på vej, siger tillidsmand, Henrik Hagemann.

Crisplant blev i 2009 opkøbt af tyske Beumer Group og laver systemer til sorteringsanlæg og bagagehåndtering. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce