Annonce
Esbjerg

Chok på rådhuset: Havnen har åbnet for boliger på Dokken

I adskillige år har der været modstand mod boliger på Dokken fra havnens side, men nu viser det sig, at Esbjerg Havn for mange år siden ændrede i direktør Bjarne Pedersens lejekontrakt, så boliger faktisk er en mulighed. Arkivfoto: André Thorup
Efter årelang modstand mod boliger på Dokken fra havnens side viser det sig nu, at Esbjerg Havn i 2006 aktivt ændrede i direktør Bjarne Pedersens lejekontrakt, så boliger faktisk er en mulighed.

Esbjerg: I årevis har både Esbjerg Havns daværende direktør, Ole Ingrisch, og havnens bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen pure afvist muligheden for at bygge boliger på Dokken.

Nu viser det sig imidlertid, at havnen selv har åbnet døren til et boligbyggeri, og det skete allerede i 2006, da Ole Ingrisch indgik en 100-årig lejekontrakt med manden bag Dokken-projektet, direktør Bjarne Pedersen, hvor netop en passus om forbud mod boliger blev slettet af kontrakten. Dét element i kontrakten er netop kommet for dagens lys, og det har sendt chokbølger gennem direktionen på rådhuset og politikere i Esbjerg Byråd.

Kontraktens indhold er først kommet frem i forbindelse med, at Esbjerg Kommunes direktør for Teknik & Miljø, Erik Jespersen, for et par uger siden udtalte til JydskeVestkysten, at et eventuelt kommende boligprojekt er afhængigt af to forhold: Først og fremmest accept fra grundens ejer, nemlig Esbjerg Havn, dernæst en ændring af lokalplanen, så den tillader boligbyggeri. Den udlægning var Bjarne Pedersen ikke enig i, og det fik i sidste uge borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Erik Jespersen til at henvende sig til Esbjerg Havn for at se lejekontrakten, hvoraf det altså fremgår, at Esbjerg Havn allerede for 13 år siden gav formel accept af boliger på Dokken-arealet.

Mandag aften blev Esbjerg Byråd på en lukket del af byrådsmødet orienteret om den forbløffende drejning, sagen har taget, og også Esbjerg Havns bestyrelse er nu blevet informeret.

Annonce

Sagen kort

  • I forbindelse med at JydskeVestkysten for et par uger siden kunne fortælle, at Esbjerg Kommune går i gang med at undersøge mulighederne for at opføre boliger på Esbjerg Strands havneø, kom det samtidig frem, at Bjarne Pedersen, Pedersen Gruppen, siden foråret - sammen med Esbjerg Kommune - har været i dialog om et revitaliseret projekt med boliger på Dokken.
  • Pedersen Gruppen, der omkring 2002 lejede det store areal ved den tidligere DFDS-passagerterminal af havnen på en hundredårig lejekontrakt, har arbejdet på at udvikle området på dokhalvøen lige siden.
  • Esbjerg Byråd vedtog i 2003 det gældende plangrundlag for Dokken. Hermed blev området taget ud af havnen og praktisk talt gjort til en del af bymidten. I lokalplanen fremgår, at der ikke må etableres boliger på Dokken. I dag rummer området en del kontordomiciler.
  • I 2015 præsenterede Pedersen Gruppen et nyt projekt med boliger i et højhusbyggeri, men det mødte modstand på både havnen og i Plan & Miljøudvalget.
  • Nu viser det sig, at en passus i lejekontrakten mellem Esbjerg Havn og Pedersen Gruppen om, at der ikke må etableres beboelse på Dokken, er streget ud, og dermed er den restriktion fra udlejers side væk.

Ny havnedirektør står fast

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) undrer sig over sagen, fordi netop Bjarne Pedersens lejekontrakt - i modsætning til havnens kontrakter med andre areallejere - ikke forhindrer boliger på Dokken, men han vil ikke sige, at han føler sig ført bag lyset af den tidligere havnedirektør.

- Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig med de kontraktlige forhold omkring boliger på Dokken, så det har ikke før været et issue for mig. Men jeg undrer mig da især set i lyset af den årelange modstand mod boliger på arealet, som Esbjerg Havn har stået for, siger han.

Hvorfor har Bjarne Pedersen ikke bare fremvist lejekontrakt med havnen forlængst?

- Det kan jeg ikke svare på. Det må I spørge ham om, siger Jesper Frost Rasmussen.

Heller ikke Esbjerg Havns nye direktør, Dennis Jul Pedersen, har anet noget om den særlige lejekontrakt, men han understreger, at havnen naturligvis honorerer sine kontraktlige forpligtelser:

- Man kan ikke have en anden holdning til boliger på Dokken, end den, der fremgår af en indgået kontrakt, siger Dennis Jul Pedersen og fortsætter:

- Med den kontrakt kan havnen ikke forhindre boliger, og det vil være forkert først at skrive under på en kontrakt og så give udtryk for en anden holdning. En kontrakt er en kontrakt. Vi skal nu rent praktisk være behjælpelig med undersøgelser og information, så sagen kan gå sin gang, siger han.

Ingen erindring

JydskeVestkysten har været i kontakt med Ole Ingrisch, der gik på pension tidligere i år. Han siger dog, at han ikke erindrer, hvorfor den vigtige passus om forbud mod boliger blev slettet, men at det kan være sket som led i Bjarne Pedersens bestræbelser på at sikre finansiering til sine projekter.

Således vil en lejekontrakt indeholdende en boligmulighed på Dokken være langt mere værd som et aktiv, end hvis kontrakten er begrænset til et snævert formål.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce