Annonce
Udland

Chokerede forskere varsler stor fuglekrise i USA og Canada

Larry Downing/Reuters
Antallet af fugle i USA og Canada er faldet med knap tre milliarder siden 1970, lyder det fra forskere.

Den nordamerikanske himmel bliver mere og mere tom.

Antallet af fugle i USA og Canada er siden 1970 således faldet med hele 29 procent - svarende til omkring 2,9 milliarder fugle.

Det konkluderer en undersøgelse i vidensmagasinet Science.

Ifølge den amerikanske avis The New York Times har undersøgelsen chokeret både forskere og organisationer.

I undersøgelsen lyder det, at årsagerne er menneskeskabte. Blandt andet udpeges kemikalier, der bruges i landbruget, som en synder. Kemikalierne dræber insekter, der udgør en vigtig del af fuglenes føde.

- Fugle er i krise, siger Peter Marra.

Han er direktør i miljøafdelingen på Georgetown University. Han er desuden medforfatter til studiet, der er bragt i Science.

- Den konklusion, som vi tager med os hjem, er, at vores fund lægger sig i en allerede stor bunke af beviser, der viser et massivt fald i antallet af insekter, amfibier og andre dyregrupper.

- Det signalerer en udbredt miljømæssig krise, siger Peter Marra.

De fleste af de fugle, der er forsvundet, er ikke sjældne arter. Det er udbredte fugle som eksempelvis spurve, svaler, solsorte, drosler og finker.

Ifølge forskerne har en række andre studier allerede vist de bekymrende tendenser om fuglebestanden.

- Fugle er en vigtig del af mange økosystemer. De fungerer både som rovdyr og som bytte i fødenet. De spreder korn, og de hjælper økosystemer ved eksempelvis at spise insekter, siger studiets hovedforfatter, Ken Rosenberg.

- Når vi mister et stort antal fugle, så forstyrrer vi hele systemet, som vi alle er afhængige af, lyder det fra den erfarne forsker.

Enkelte fuglearter risikerer helt at uddø, advarer forskerne.

De peger på, at blandt andet vandreduen på kort tid uddøde i begyndelsen af 1900-tallet, selv om den var meget udbredt.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce