Annonce
Esbjerg

Chokeret ejer af kollapset ejendom: - Der var ingen faresignaler

Indehaverne af den ejendom i Østergade, der tirsdag begyndte at styrte sammen, er chokerede, men også lettede over, at ingen kom noget til. De fortæller, at bygningen var i fin stand, og at det formentligt er gravearbejdet på nabogrunden, der har udløst problemerne. Dette har brandvæsnet efterfølgende bekræftet.

Opdateret: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på twitter tirsdag aften klokken 21.50, at gavlen nu dels er faldet ned og dels pillet ned. Arbejdet indstilles for natten, men der vil være personale tilstede ved afspærringen.

Esbjerg: Tirsdag den 11. maj går næppe over i historien som en af Lasse Hundebøls bedste dage. Nærmere tværtimod.

Han er ejer af ejendommen i Østergade 57 sammen med sin far Erhardt og broren Casper Hundebøl. Udlejningsejendommen, der har været i maler-familiens eje siden slutningen af 80’erne, begyndte tirsdag ved middagstid at slå store revner, inden store dele af gavlen til sidst kollapsede.

Annonce

Sammenstyrtningen efterlod en lejlighed i stueetagen helt blottet fra gadeplan, mens hele ejendommen med i alt otte lejemål nu er ubeboelig.

Elektrikeren slog alarm

Det var en elektriker, der gik og arbejde på ejendommen, der alarmerede indehaverne om, at der var fare på færde.

- Vi havde tilkaldt en elektriker til at lave vores dørtelefoner, så han gik og arbejdede ved ejendommen, da skaden skete. Han ringede til os ved middagstid og sagde, at der var et eller andet helt galt, og at ejendommen var begyndt at slå store revner, siger ejeren.

Ejerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der har forårsaget kollapset, men de formoder, at det skyldes gravearbejde på nabogrunden. Foto: Janê Gad Akrawi

Lasse Hundebøl gik derefter straks i gang med at ringe til sine lejere og varsle dem om, at de skulle forlade bygningen.

- Mange af dem stod heldigvis allerede ude på gaden, da jeg ringede, og alle nåede ud af bygningen, inden det gik galt. Der var også et par stykker, der ikke var hjemme, og derfor ikke vidste noget om, hvad der foregik, fortæller Lasse Hundebøl, der sammen med broren ejer Malerfirmaet Petersen og Hundebøl med tilhørende butik på Østervangsvej.

Annonce

Gravearbejde på nabogrunden

Familien ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der har forårsaget kollapset, men de formoder, at det skyldes gravearbejde på nabogrunden.

- Vores bygning var i fin stand, og vi har ikke set nogen faresignaler overhovedet. Vi har fået at vide af en af lejerne, at de har arbejdet med en stor gravemaskine inde på nabogrunden, og at der var blevet gravet en dyb rende i jorden langs hele gavlsiden. Det er formentligt det, der har skabt balladen, vurderer Lasse Hundebøl.



Forude venter dog flere undersøgelser og analyse af skaderne, hvordan de er opstået og om de er for omfattende til, at bygningen kan sikres. Hvis det er tilfældet, skal der laves en kontrolleret nedrivning.

Til avisen kunne Sydvestjysk Brandvæsen senere tirsdag fortælle, at det netop er gravearbejdet på nabogrunden, der er årsag til den sammenstyrtede gavl.

Annonce

Genhusning i nærheden

Lasse Hundebøl afventer nu at høre fra sit forsikringsselskab om det videre forløb. I mellemtiden er han gået i gang med at skaffe genhusning til de otte evakuerede lejere.

- Vores førsteprioritet har været at sikre vores lejere, og vi har fået god hjælp af Bangs Gård til genhusning på et hotel i nærheden. Resten kan forhåbentligt løses hen ad vejen, siger Lasse Hundebøl og tilføjer:

- Vi er først og fremmest glade for, at der ikke var nogen, der kom noget til. Det er det vigtigste.

JydskeVestkysten har været i kontakt med Henrik Jensen, indehaver af Nordsø Byg, der gennem ejendomsselskabet Nordsø Ejendomme ApS ejer nabogrunden i Østergade, hvor der tirsdag formiddag blev gravet. Han har dog endnu ikke haft mulighed for at danne sig et overblik over hændelsen, og ønsker derfor ikke at udtale sig til avisen.

Foto: Janê Gad Akrawi
Foto: Janê Gad Akrawi
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Se billederne: Kloak under lokale naturperler får strømpe på

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

En Europa-palle er steget med 100 kroner: Pallefabrik har aldrig oplevet noget lignende

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Aabenraa For abonnenter

Minister klapper i: Familie frygter for livet efter advarsel om udvisning

Kultur

Fantasy: "De Strittende Ørers Festival" har vokset sig fra dværg til kæmpe

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Erhverv For abonnenter

Iværksætter postede millioner i at gøre asfaltarbejde grønnere: - Vi skal nok udvide med 8-10 mand

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Se videoanalysen og højdepunkter: Derfor var sejren over Brøndby helt fortjent

Sydjylland

Dansk Handicap Forbund: Familier må tit kæmpe for at få den hjælp, de har krav på

Annonce