Annonce
Varde

Chokmelding fra Varde Kommune: Der skal spares 25 millioner om året

Borgmester Erik Buhl (V), stående til et byrådsmøde, skal sammen med sit byråd finde besparelser i de kommende års budgetter. Foto: André Thorup

Varde Kommune: Før sommerferien forlød det fra Varde Kommune, at økonomien så fornuftig ud, og det ville ikke blive nødvendigt med besparelser. Nu er der ændret gevaldigt på det billede. I en pressemeddelelse fra Varde Kommune står, at det bliver nødvendigt at spare mindst 25 millioner kroner om året frem mod 2022.

"Der er en række årsager til den pludseligt forværrede økonomiske situation. Herunder kan nævnes dækning af udgifter til forsikrede ledige, skæv kompensation i forbindelse med jobfradrag, tilskuds- og udligningssystemet samt stigende udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet," står der i pressemeddelelsen.

Borgmester Erik Buhl (V) uddyber, at når det gælder jobfradraget, så har Varde Kommune mistet flere penge i kompensation end mange andre kommuner, fordi ledigheden er lav.

Annonce

Skudt ned bagfra

Grundlæggende set er det hele tekniske ændringer, som Varde Kommune ikke havde forventet før sommerferien.

- Jeg har aldrig oplevet, at en kommune, der har styr på alt drift og det hele på grund af tekniske ændringer fra staten lige pludselig går fra ikke at skulle spare en krone til at skulle spare 25 millioner kroner om året i fire år, siger Erik Buhl.

- Vi føler os skudt ned bagfra.

Fokus på administration og jobcenter

Varde Kommune har lavet et katalog med besparelser, hvor der er forslag for omkring 30 millioner kroner om året. Her vil der blive fundet besparelser, men borgmesteren forventer, at der også skal kigges på andre ting, da han mener, der er besparelser i kataloget, som partierne vil have meget svært ved at blive enige om.

Selv vil han havde fokus på administration og jobcentret. På arbejdsmarkedsområdet ønsker borgmesteren, at der skal findes besparelser på 10 millioner kroner. På administration skal der også spares, fordi Varde Kommune har en dyrere administration end gennemsnittet af kommunerne. Borgmesteren mener, det især skyldes den decentrale struktur, og da politikerne vil bevare denne, så bliver det en svær opgave at spare her.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce