Annonce
Billund

Chokolade eller jordbær? Politikerne skal tilføje smag til Billunds budget

Forvaltningen i Billund Kommune har kun fremlagt et basisbudget i år. Politikerne skal fylde resten ud. Her ses kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen sammen med kommunikationschef Søren Madsen. Arkivfoto: Martin Ravn
Politikerne i Billund Kommune vil have større indflydelse på budgettet, og derfor har direktionen kun fremlagt et basisbudget.

Billund Kommune: Hvor er det en god idé at spare - og hvor er det en god idé at bruge penge på nye idéer?

Det vil direktionen i Billund Kommune slet ikke forholde sig til i oplægget til kommunes budget for 2020-2023, som netop er offentliggjort.

Baggrunden er, at politikerne har et ønske om at få mere indflydelse på budgettet, og derfor har direktionen bare fremlagt et basisbudget - en slags "grundis".

Det betyder, at direktionen kun har fremskrevet budgettet fra sidste år og tilføjet tekniske ændringer. Nu er det op til politikerne at lægge til og trække fra - altså at tilføje smagen til isen.

- Skal servicen fortsætte som hidtil? Skal man tage besparelsesmuligheder ind fra servicetjekket? Skal man tage udvidelsesønsker ind fra fagudvalgene. Det er de håndtag, som politikerne nu kan skrue på, siger Ole Bladt-Hansen, kommunaldirektør.

Annonce

Vi ikke bliver udfordret i 2020, men i 2021 og fremover kommer der nogle indtægtsfald.

Ole Bladt-Hansen, kommunaldirektør

Indtægtsfald på vej

Hvor velsmagende isen bliver, er svært at sige.

Allerede sidste år sagde kommunaldirektøren, at der snart ville komme indtægtsfald i Billund Kommune, og det har det forløbne år ikke ændret ved.

- Vi er dér, hvor vi sidste år sagde, at vi ville være. Nemlig, at vi ikke bliver udfordret i 2020, men at i 2021 og fremover kommer der nogle indtægtsfald, siger Ole Bladt-Hansen.

- 2020 ser rigtig fin ud. Det handler om at finde et niveau, hvor vi også kan køre fornuftigt fremadrettet, tilføjer direktøren.

Virksomheder overrasker

Budgettet for lige år 2020 ser faktisk bedre ud, end man forventede sidste år. Årsagen er en større end først antaget mængde af selskabsskatter.

Det er imidlertid ikke Lego, som er baggrund for stigningen. Regnskaberne fra Lego er Billund Kommune godt orienteret i. Derimod er det resten af erhvervslivet i Billund Kommune, som har overrasket positivt.

- Vi har fået flere selskabsskatter fra andre virksomheder. Det niveau har været højere i år, end vi forventede, siger Lauge Clemmensen, direktør for teknik- og stabe (økonomidirektør).

Billund Kommune får således 15 millioner kroner mere i selskabsskatter end først forventet.

Budget til debat

Politikerne mødes første gang allerede på onsdag for at drøfte budgettet for de kommende år.

Anden gang er tirsdag den 8. oktober.

Det endelig budget skal godkendes i byrådet tirsdag den 22. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce