Annonce
Klima

Chokstart: En milliard østers skal redde New Yorks havn

Projektet Billion Oysters Project vil sætte en milliard østers ud i New Yorks havn for at redde havnens økosystem. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Tomme østersskaller fra New Yorks restauranter skal chokstarte havnens økosystem igen efter rovdrift og forurening.

Da hollandske nybyggere landede på Manhattan og opførte byen Ny Amsterdam i starten af 1700-tallet, vrimlede bugten ud for øen med liv. Fisk i massevis svømmede rundt mellem enorme rev, hvor geledder af østers voksede på rad og række. Østers var kernen i bugtens økosystem, og østersbankerne fyldte dengang ti gange så meget som hele Københavns nuværende areal.

Indbyggerne i Ny Amsterdam, der senere skulle blive til New York City, kastede sig sultne over overfloden. I 1900-tallet var New York verdens Oyster Capital: Hjem til næsten halvdelen af verdens østers. Der blev spist en million om dagen i byen, og østersskaller blev brugt som brosten og knust til cement.

Økosystemet kunne ikke klare sådan en rovdrift. I 1906 blev de sidste østers spist, og den voksende forurening fra byen gjorde det umuligt at genetablere østersbankerne. Østers renser nemlig havvandet, og uden dem døde resten af livet i havnen.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Havnens vigtigste art

I seks år har en gruppe new yorkere, hjulpet af tusindvis af lokale frivillige og skolebørn, kæmpet for at reetablere østersbankerne. Simpelthen for at redde livet i havnen og bugten. Organisationen hedder Billion Oyster Project, og målet er at få en hel milliard østers tilbage i den enorme havn inden 2035. Indtil videre har de sat mere end 30 millioner ud.

- Jeg kalder østers for økosystemingeniører, fordi de har et uforholdsmæssigt positivt aftryk på deres økosystem, forklarer Murray Fisher, grundlæggeren af Billion Oyster Project, på organisationens hjemmeside.

- De er den vigtigste art i New Yorks havn, og de fører til øget biodiversitet, en større rigdom af fisk og marineliv, og de øger vandets klarhed og kvalitet.

Østers virker nemlig som naturlige rensningsanlæg, der hver kan filtrere 90 liter vand om dagen for udvaskede næringsstoffer, der ellers fører til algevækst og iltsvind. Kommer der en milliard østers, kan de filtrere mængden af vand i havnen hver tredje dag. Samtidig vokser østers ovenpå hinanden, ligesom koraller, og danner derved rev og banker, der bliver til leve- og gemmesteder for andre dyr i havnen.

- Det er som at chokstarte økosystemet, siger Murray Fisher.

Elever laver østersbørnehaver

Hele operationen er drevet af genbrug. Østerslarver vokser nemlig nemmest på andre østers, så Billion Oyster Project samler tomme østersskaller ind fra flere end 75 restauranter i New York, der bliver til små ”børnehaver”, hvor larverne kan vokse sig store. Hver østersskal kan være hjem for 20 larver, der sætter sig fast på skallen, før de danner deres egne skaller og vokser sammen i store klaser, der kan sættes ud i havnen.

I alt har de indsamlet og genbrugt næsten 700 ton østersskaller. Det kræver hårdt manuelt arbejde med at samle skallerne ind, dynge dem op i bunker, så vind og vejr kan rense dem, sætte dem i store tanke, hvor larverne kan sætte sig på dem, og til sidst at sætte østersklaserne ud i vandet. Det har flere end 6.000 lokale skoleelever i tidens løb arbejdet med som en del af deres undervisning, og tusindvis af andre new yorkere har også lagt frivillige arbejdstimer i det enorme projekt med at genoprette havnens økosystem med en milliard østers.

- En milliard østers er en dråbe i havet i forhold til hvor mange, der var engang,” siger Pete Malinowski, direktør i Billion Oysters Project.

- Men vi tror, at en indsats i den størrelse er nok til, at østersbestanden kan reproducere og begynde at komme naturligt tilbage.

Frivillige fra organisationen Billion Oysters Project arbejder med at sætte østers ud i New Yorks havn for at genskabe havnens dyreliv. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce