Annonce
Sport

Christian Eriksen: Hjemmebane-EM er surrealistisk

Lorraine O'Sullivan/Ritzau Scanpix
De danske landsholdsspillere forventer en helt unik oplevelse, når de skal spille EM-kampe i Parken næste år.

Siden det for over fem år siden blev offentliggjort, at der ved EM i fodbold i 2020 skal spilles kampe i Danmark, har det været en drøm og et mål for de danske landsholdsspillere at kvalificere sig til slutrunden.

Det mål indfriede de mandag aften ved at spille 1-1 i Dublin og snuppe EM-billetten på Irland bekostning.

Christian Eriksen ser forventningsfuldt frem mod slutrunden, hvor han sammen med holdkammeraterne er garanteret mindst to gruppekampe i Parken.

- Det bliver surrealistisk at spille EM på hjemmebane.

- Følelsen af ikke at have kvalificeret sig havde været meget hård. Hvis vi skulle se andre lande konkurrere i en slutrunde i Danmark, uden at vi var med, havde det været utrolig hårdt.

- Så det er en lettelse, vi er med, og det bliver fedt for os selv og for alle de danske fans, siger Christian Eriksen.

Inden kampen lagde Kasper Schmeichel vægt på, at et EM på hjemmebane ville være en helt unik oplevelse, som ingen af fortidens store koryfæer havde haft muligheden for at opleve. Efter EM-billetten er i hus, er målmanden endnu mere begejstret.

- Jeg tror, at alle danskere har drømt om at spille en hjemmebanekamp til en stor slutrunde. Nu er chancen der, og det glæder vi os helt ufatteligt til, siger Schmeichel.

For Mathias "Zanka" Jørgensen spilles EM-kampene i et særdeles velkendt nabolag.

- Jeg kommer til at spille EM fem minutter fra, hvor jeg er født og vokset op. Jeg har spillet fodbold det meste af mit liv deromkring. Jeg kan cykle hjem til min mor efter kampen på under fem minutter, hvis jeg ville.

- EM i Danmark har været en altoverskyggende motivationsfaktor for os alle. Det ville gøre ondt i hjertet at skulle se på det uden at være med, siger forsvarsspilleren.

Også esbjergenseren Martin Braithwaite glæder sig til at spille EM foran de danske roligans, men han er også spændt på, hvordan oplevelsen egentlig bliver, når den ikke længere bare er en drøm.

- Det er helt sindssygt, helt sindssygt. Et EM i Danmark er ubeskriveligt, og jeg tror ikke rigtig, at det går op for en, hvor stort det egentlig er, før man oplever det, siger mandagens danske målscorer.

Det afgøres ved lodtrækning, om Danmark spiller to eller tre gruppekampe i Parken. Taber Danmark lodtrækningen, skal landsholdet spille en gruppekamp i Sankt Petersborg, da alle kampene i gruppen spilles i Danmark og Rusland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Lars Olsen: Defensiven skal styrkes

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce