Annonce
Navne

Christian forlod Årø og skolen som 14-årig - nu fejrer han 40-års jubilæum som selvstændig

Siden 1988 har der også været kalklager for Dankalk i Aggersund i Rangstrup. Foto: Mette Henriksen
Det er 40 år siden, at Christian Nielsen gik fra at være ansat til chef. Fredag den 24. september fejrer Rangstrup Maskinstation jubilæum på Agerskov Kro.

RANGSTRUP: Han var kun 14 år, da han forlod familiens husmandssted på Årø, for at gøre det, som han havde haft lyst til, siden han selv kunne kravle op på en traktor.

- Jeg var så skoletræt, at jeg altid fik ondt i maven om morgenen, inden jeg skulle i skole. Når færgen så var sejlet, ofte uden mig, så gik det over igen. Sjovt nok, mindes Christian Nielsen med et skælmsk blik.

I år er det 40 år siden, at han gik fra at være ansat til chef.

Annonce

- Nej, jeg har aldrig brudt mig om at gå i skole. Det sagde mig ikke noget, og sådan var det fra dag ét. Jeg syntes ikke, de lærte mig noget. Jeg ville hellere ud at bruge mine hænder og tjene i landbruget.

Og ud at tjene, det kom han.

- Jeg kom aldrig hjem igen – kun på besøg. Mine forældre ville dengang gerne, at jeg tog flere år i skolen, men jeg havde besluttet mig, fortæller Christian Nielsen, mens han med et smil viser et sort/hvidt billede af drengen Christian siddende på en traktor - med et kæmpe smil om munden og en smøg i hånden.

- Ja, se verdensmanden her. Jeg havde økuller og havde travlt med at komme ud i verden. Den første nat havde jeg hjemve, og jeg fortrød vist det hele lidt. Men det var hurtigt overstået, griner han.

I en alder af 68 år er Christian Nielsen stadig aktiv i firmaet. Han tager gerne lørdagsturene. Foto: Mette Henriksen
14-årige Christian Nielsen i sit es -  i arbejdstøj og på traktoren. Privatfoto

Verden begyndte i Kelstrup

Verden, det var fastlandet på den modsatte side af Årø. Først på en gård i Kelstrup, og senere på andre landbrug i Bevtoft, Allerup og Rurup.

- Jeg kan kun anbefale andre unge, der har det på samme måde med skolen og det boglige, at komme ud og bruge deres hænder. Vi mangler håndværkere og lastbilchauffører, fordi alle tror, at de skal tage en videregående uddannelse. Men det er noget pjat – vi behøver ikke alle være akademikere, fastslår Christian Nielsen, der selv har har haft en del ordblinde ansat.

Jeg kan kun anbefale andre unge, der har det på samme måde med skolen og det boglige, at komme ud og bruge deres hænder. Vi mangler håndværkere og lastbilchauffører, fordi alle tror, at de skal tage en videregående uddannelse. Men det er noget pjat – vi behøver ikke alle være akademikere.

- Det er lysten, som driver værket, lyder det videre fra den 68-årige, som selv er et godt eksempel på ordsproget. Blandt andet, fordi han købte chefens virksomhed: Men mest, fordi han lige siden han fulgte sit hjerte, og forlod Øsby Skole efter 7. klasse, har elsket at gå på arbejde.

- Jeg overtog Rangstrup Maskinstation den 1. januar 1981 efter min tidligere arbejdsgiver Poul Larsen. Derefter var jeg så lidt hjemme, at min egen datter blev bange for mig, når jeg kom hjem, så derfor byggede vi hus på matriklen. Det har vi aldrig fortrudt. Vi har det bedst herude på landet.

Da Rangstrup Maskinstation sammen med Hønkys Maskinstation vandt licitationen over Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland i Toftlund (AKS, red.), blev der kørt frugtsaft fra 1984 og 25 år frem, indtil proteinfabrikken tog over.

- Vi havde et godt samarbejde med Hønkys Maskinstation i mange år, hvorefter jeg overtog hele kørslen. Da vi skulle køre længere med saften, efter at de løbende udvidede, gik jeg på vognmandskursus.

Virksomhedshistorien bag Rangstrup Maskinstation hænger på væggen på Christian Nielsens kontor. Siden billedet blev taget, er nogle bygninger blevet fjernet, mens andre er kommet til. Familien har også selv bygget hus på matriklen. Foto: Mette Henriksen

Det det blev for meget for virksomheden at klare begge dele, blev landbrugsdelen omkring 1992 solgt fra, og man valgte at fortsætte udelukkende med lastbiler. I dag kører Rangstrup-virksomheden i hele Danmark med - blandt andet - gylle til biogas, biomasse, madaffald, slagteriaffald til  biogasanlæg, samt korn og foderstoffer for DLG.

Jubilar med et hjerte for lokalområdet

Født og opvokset på et husmandssted på Årø

Skolegang på Øsby Skole til og med 7. klasse

Overtog Rangstrup Maskinstation den 1. januar 1981 efter sin tidligere arbejdsgiver Poul Larsen, byggede hus og flyttede til Rangstrup i 1982

Grundlægger HC Transport i 2012, hvor svigersøn Henrik ejer 60 og han selv  40 procent af firmaet

Formand i Rangstrup Borgerforening og Nørre-Rangstrup Landbosenior, samt bestyrelsesmedlem i Agerskov Sogns Lokalråd

I dag, som 68-årig, trækker Christian Nielsen stadig i arbejdstøjet.

- Jeg arbejder hver dag - på kontoret, værkstedet og kører afløser, ofte om lørdagen. Min kone Alice, som aldrig har været en del af firmaet, arbejder også. Vi ville gerne have andet, end firmaet at snakke om derhjemme, forklarer jubilaren, som dog stadig kan snakke arbejde, når familien samles. Svigersønnen, Henrik, er nemlig også del af familieforetagendet.

- Vi stiftede HC Transport i 2012. Henrik ejer 60 og jeg 40 procent af firmaet. Rangstrup Maskinstation er jeg eneejer af, men generationsskiftet er i gang, siger han.

Fredag den 24. september, med ni måneders corona-forsinkelse, markeres 40-års jubilæet med forretningsforbindelser, kunder, naboer, ansatte og familie på Agerskov Kro.

Annonce
Navne For abonnenter

Begravelser og bisættelser i Syd- og Sønderjylland

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Esbjerg For abonnenter

Desperate beboere lever i frygt, lyshelvede og støj: Nu har de fået nok af gigantiske vindmølletransporter

Erhverv

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Sydjylland

Glem alt om sudoku og krydsord for at undgå demens: Det er andre ting, der holder hjernen sund - og alkohol er ikke så skadeligt som man troede

EfB

Pludselig stod Con Ouzounidis ved siden af Wayne Rooney på træningsbanen: I lære blandt de allerstørste

Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus ansætter ny klinisk lektor i mave- og tarmkirurgi

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Efter 12 domme er det ud af landet: Vred serbisk far truede to lærere og tre børn

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Esbjerg For abonnenter

Poul Nyrup skruer bissen på overfor sin barndomsby: Blander Headspace-sag ind i Esbjergs kommunalvalg

Varde For abonnenter

Årelang kamp slutter: Banedanmark er klar til at overdrage Grindstedbanen til kommunerne

Sønderborg

Ny trend afvises i Sønderborg: Kommunen siger nej til tiny houses

Annonce