Annonce
Vanvidskørsel

Christian mistede sin ven til vanvidsbilist: Hans død skal ikke være forgæves

Christian Balle er sammen med den tætte vennekreds til Magnus gået sammen om et borgerforslag, der skal give hårdere straffe til vanvidsbilister, der dræber. Foto: Jens Mouvielle
Christian Balle mistede sidste sommer sin ven Magnus, som blev dræbt af en vanvidsbilist på Langebro i København. Nu kæmper Christian og den tætte vennegruppe fra Esbjerg til Magnus for hårdere straffe til folk, der kører så uforsvarligt, at deres bil bliver et våben.

Esbjerg/København: Christian Balle husker tydeligt opkaldet, han modtog tidligt om morgenen 23. juli sidste år. Han havde netop forladt sin lejlighed for at trille den første tur med sin lille datter i barnevognen, da en af hans venner ringede til ham.

Deres fælles ven Magnus på 35 år, der arbejdede som politibetjent, var blevet dræbt på Langebro i København lidt efter midnat. Magnus var kommet kørende på vej ud til en opgave, og en mand havde ramt ham med 110 kilometer i timen. På broen må man køre 50.

- Fra det ene øjeblik til det andet ramlede vores verden sammen. Magnus havde en søn på to år, og hans kone var gravid med deres andet barn. Det var og er ikke til at bære, og følelsen af magtesløshed blev kun større, da vi tog til Langebro for at lægge blomster på stedet, siger Christian Balle, der mødte Magnus, da de begge begyndte på uddannelsen som elektriker på Esbjerg Tekniske Skole.

Annonce

For mens venneflokken fra Esbjerg stod og lagde blomster, kunne de se bilerne drøne over broen i langt højere fart end det tilladte.

- Det er ikke til at være i, når man nu har det med i bagagen, som vi har. Efterfølgende har vi snakket meget sammen, når der har været sager om vanvidsbilisme. For selvom strafferammen er op til otte år, får de dømte ofte ikke engang det halve, siger Christian Balle og fortsætter:

- Vi blev enige om, at vi måtte gøre noget, og derfor har vi stablet et borgerforslag på benene. Magnus var en handlingens mand, og vi ved, at det her er i hans ånd. Hans død skal ikke være forgæves.

Kæmper for hårdere straffe

Christian Balle og den esbjergensiske vennegruppes borgerforslag hedder ‘Strengere straf til vanvidsbilister som dræber’.

Forslaget går blandt andet på, at der skal indføres en minimumsstraf på 3 års fængsel i straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab i de tilfælde, hvor overtrædelsen vurderes at være begået under særligt skærpende omstændigheder. Desuden skal strafferammen på otte års fængsel i langt højere grad udnyttes i de særligt grove tilfælde.

- Der er intet, som nogensinde vil give os Magnus tilbage. Intet kan hele det sår, det har skabt i os, at Magnus er taget fra os af en bilist, som bevidst valgte at køre 110 kilometer i timen over Langebro i silende regn, siger Christian og fortsætter:

Vennekredsen fra Esbjerg kalder sig logen. Magnus er nummer to fra venstre med fuldskægget. Han blev 35 år. Foto: Privat

- Men vi bliver nødt til at gøre, hvad vi kan for at rette op på de ting, vi mener er åbenlyst forkerte. Og at sådan en handling typisk bliver udmålt til 1-1,5 års fængsel er fuldstændig uforståeligt. Det skal laves om.

Christian Balle slår på, at deres borgerforslag ikke skal ramme dem, der kører efter færdselsreglerne og er en del af en ulykke, der opstår uforsætligt. Det skal ramme dem, der med bevidste valg skaber situationer, hvor de tilsidesætter andre menneskers ve og vel, som man gør, når man eksempelvis overskrider hastighedsgrænserne med over 100 procent eller sætter sig bag rettet med alkohol eller stoffer i blodet.

Annonce

Tag våbnene fra dem

Siden ulykken skete 23. juli er Christian Balle blevet rystet flere gange over, hvor hensynsløst der bliver kørt.

Det gælder både, når han ser de helt forfærdelige episoder om vanvidsbilisme i nyhederne, som da en 26-årige mand torpederede en mindre bil i sin Porsche Cayenne ved Bogense på Fyn og dræbte tre. Men det gælder også, når han sidder og spiser med sin kæreste og ser en muskelbil accelerere fra nul til op mod 100 kilometer i timen.

- Jeg er selvfølgelig blevet mere opmærksom på de her ting, efter det vi har været igennem. Men jeg synes, der er mange eksempler på, at folk kører med hovedet under armen og for hvad? Det gør jo ikke godt for noget som helst, siger Christian Balle og fortsætter:

- De lave straffe gør et stort indtryk på mig. Ulykken ved Bogense kastede tre års fængsel af sig, og han dræbte tre mennesker. Det er ikke engang halvdelen af strafferammen. Hvor meget værre kan det blive?


Der er intet, som nogensinde vil give os Magnus tilbage. Intet kan hele det sår, det har skabt i os, at Magnus er taget fra os af en bilist, som bevidst valgte at køre 110 kilometer i timen over Langebro i silende regn.

Christian Balle, ven til Magnus som blev dræbt af en vanvidsbilist


6. februar i år kom regeringen med et udspil, der har til formål at bekæmpe vanvidskørsel. Her skulle det blandt andet blive muligt at konfiskere køretøjet, uanset om bilen er ejet af en selv eller eksempelvis er leaset gennem et bureau. Udspillet er sat til at træde i kraft ved årsskiftet.

- Jeg ser meget positivt på, at regeringen vil tage våbnene fra de her mennesker. For det er jo det, deres biler bliver til, når de kører på den måde. Men i vores forslag efterlyser vi, at strafferammen for de her forbrydelser også bliver hævet, så dem der efterlades i sorg ikke også skal kæmpe med følelsen af uretfærdighed over en lav fængselsstraf, siger Christian Balle.

Christian Balle og vennernes borgerforslag har fået knap 25.000 stemmer. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag, behandlet og stemt om i Folketinget.

Definition på vanvidskørsel

Vanvidskørsel omfatter følgende forseelser, der må anses for særligt alvorlige og med en særlig høj farlighed:

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, pkt. 2)
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, pkt. 2)
  • Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252)
  • Særlig hensynsløs kørsel
  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t
  • Kørsel med mindst 200 km/t, uanset hastighedsgrænsen
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00.
Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

12.000 ansatte ved Esbjerg Kommune kan blive mødt med krav om gyldigt coronapas i næste uge: Pandemien kræver drastiske midler, siger borgmester

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Kolding

22-årig mand anholdt i nat: Pegede sit lem mod patruljevogn

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Drengerøve på hjul spreder juleglæde: Man bliver jo fandeme rørt helt ind i hjertet

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmper med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Haderslev For abonnenter

Venstre sat i skruetvinge: Dampark-afgørelse handlede om borgmesterkæden

Kolding

Barejer er kæmpefan af Kasper Schmeichels Leicester: Jeg har holdt med det "lortehold" siden jeg barn

Annonce