Annonce
Kolding

Christiansfeld jubler over Tour de France-besøg: - Jeg kan slet ikke få armene ned

Sitemanager i Unescobyen Christiansfeld, Birgitte Lamp, var ellevild af glæde, da det torsdag gik op for hende, at hun skal til at forberede Tour de France-besøg gennem Christiansfeld i 2021. Arkivfoto: Birgitte Lamp

Sitemanager i Unescobyen Christiansfeld lover, at man i byen vil gøre alt for at lokke masser af gæster til byen i forbindelse med den Tour de France-etape, der i juli 2021 kommer til at passere Christiansfeld.

Kolding: - Jeg kan slet ikke få armene ned. Nu får vi endnu større mulighed for at vise vores fantastiske sted frem.

Der var lutter jubel at spore hos sitemanager i Unesco-byen Christiansfeld, Birgitte Lamp, da hun torsdag fik at vide, at tredje etape af verdens største cykelløb, Tour de France, i juli 2021 kommer til at passere Christiansfeld.

Hun ved endnu ikke, om feltet af cykelryttere, følgebiler og reklamekaravanen, der kommer en times tid før rytterne, skal ind gennem selve byen, eller om de kører lige udenom midtbyen.

- Tour de France er en kæmpe begivenhed, der tiltrækker mange mennesker, og mange rejser rundt med feltet for at se løbet. Vi skal lokke så mange besøgende som muligt ind til vores by, og det er en kæmpe mulighed for os - også til at forsøge at få nogen til at spise og sove her, siger Birgitte Lamp.

Annonce

Vi skal lokke så mange besøgende som muligt ind til vores by, og det er en kæmpe mulighed for os - også til at forsøge at få nogen til at spise og sove her.

Birgitte Lamp, sitemanager i Christiansfeld

Festivitas

Hun fortæller, at man fra Christiansfelds side - frem mod Tour de France - vil byde ind med ideer til arrangementer og måder at promovere byen og fejre begivenheden.

- Det kan skabe en stolthed for borgerne i Christiansfeld, hvis vi får mange hertil, fordi Tour de France kommer forbi, siger Birgitte Lamp, der lover masser af festivitas i forbindelse med cykelløbet.

Hun peger på, at det bliver et par år med meget at fejre. Næste år planlægger man at fejre 100-året for genforeningen, og den 10. juli 2020 kommer der efter planen kongeligt besøg til Christiansfeld for at fejre 100 års-dagen.

- I 2021 skal vi også have banket en folkefest op, hvis det står til mig. Vi vil byde rytterne velkommen, uanset om de kommer til at køre ind gennem byen eller lige udendom, siger Birgitte Lamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Mange ældre er ludfattige

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce