Annonce
Sydjylland

Christina overvejer sin fremtid i Danmark

Sydslesviger Christina Jacobsen trives så godt i det danske, at hun for halvandet år siden besluttede at købe hus i Kollund og i 2018 søgte om dansk statsborgerskab.
32-årige Christina Jacobsen føler sig ikke velkommen i Danmark, efter at hun fik afslag på dansk statsborgerskab.
Annonce

Det er svært at falde ordentligt på plads i Danmark, når man går under kategorien udlænding. Jeg ved, at jeg er velkommen i Sydslesvig, så måske en tilværelse her bliver aktuel i fremtiden, siger 32-årige sydslesviger Christina Jacobsen. Christina fik den 15. juni på 100-årsdagen for Genforeningen afslag på dansk statsborgerskab. Det har fået hende til at reflektere over sin fremtid i Danmark.
- Helt personligt er jeg skuffet. Har jeg overhovedet lyst til at bo i Danmark? Det, de skriver er jo, at jeg ikke er velkommen, siger Christina Jacobsen. - De gør os rodløse, når de behandler os på den måde, siger hun.


Jeg har gået på dansk gymnasium og studeret i Danmark på lige fod med danske studerende.

Christina Jacobsen


Hun har siden 2008 boet i Danmark, hun er opvokset som en del af det danske mindretal i Enge-Sande i Sydslesvig, og hun har udelukkende befundet sig i det danske skolesystem. Hun trives så godt i det danske, at hun for halvandet år siden besluttede at købe hus i Kollund og i 2018 søgte om dansk statsborgerskab. Alligevel blev det tre afgørende måneder i hendes sabbatår efter endt studentereksamen, der skulle blive begrundelsen for afslaget på ansøgningen.

- Afslaget sker alene på baggrund af, at jeg i tre måneder i løbet af mit sabbatår ikke var medlem af en mindretalsforening, fortæller hun.

Annonce

Det gav ikke mening

For at kunne søge om dansk statsborgerskab efter de mere lempelige regler for sydslesvigere i Danmark skal man kunne dokumentere, at man er dansksindet mindretalsmedlem, og det lykkedes altså ikke for Christina Jacobsen.

For den 32-årige sydslesviger gav det ikke mening at betale kontingent til en af mindretallets foreninger i løbet af de tre måneder i sabbatåret. Hun havde kun et kort ophold i Sydslesvig mellem et halvt års rejse i England og studiestart i Aarhus. Indfødsretsprøven vil hun af princip ikke tage.

- Jeg har gået på dansk gymnasium og studeret i Danmark på lige fod med danske studerende, siger hun.

At afslaget falder på 100-årsdagen for Genforeningen, er ifølge Christina Jacobsen mildest talt paradoksalt.

- Mette Frederiksen holdt på dagen på Dybbøl Banke - få kilometer fra mit hjem - en skåltale om, hvordan det danske mindretal er en del af Danmark, siger hun.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce