Annonce
Esbjerg

Christine Elmsted bliver ny ledende oversygeplejeske

Christine Elmsted er ny ledende oversygeplejerske på afdelingen for nyremedicin, endokrinologi, geriatri og diætisterne på Sydvestjysk Sygehus. Foto: PR

Esbjerg: Christine Elmsted er ny ledende oversygeplejerske på afdelingen for nyremedicin, endokrinologi, geriatri og diætisterne.

Det bliver en dygtig og visionær ledende oversygeplejerske, som afdelingen for nyremedicin, endokrinologi, geriatri og diætisterne får fra 1. maj. Det mener sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth.

- Christine Elmsted har både fokus på, hvordan vi forbedrer kvaliteten for patienterne, men også på hvordan vi styrker forskning, uddannelse og faglig udvikling for alle faggrupper i afdelingen. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med hende, siger Susanne Lauth.

Christine Elmsted har tidligere været afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet og kommer fra en stilling som afsnitsledende sygeplejerske i nyremedicinsk ambulatorium på Sydvestjysk Sygehus.

- Jeg glæder mig til at arbejde mere strategisk med sygeplejen. Jeg vil arbejde for, at vi fortsat har patientforløb af høj kvalitet samt høj trivsel og fokus på udvikling for vores medarbejdere, siger Christine Elmsted.

Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug