Annonce
Haderslev

Cirka 140 ræve er siden 1996 blevet nedlagt på Aarø

Der har siden isvinteren 1996 været ræve på Aarø. I årenes løb er der blevet nedlagt mange. Alligevel lykkes det år efter år at få nye rævekuld - og så kommer jægerne gladeligt. Foto: Jørgen Kirk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
I isvinteren 1996 gik to eller tre ræve over isen til Aarø. Siden har de årlige rævejagter været et stort tilløbsstykke. Årets jagt blev aflyst, men jægerne glæder sig til næste år. I dag er fjenden mårhunden.
Annonce

Siden to eller tre ræve gik over isen til Aarø i isvinteren 1996, er mellem 130 til 140 ræve blevet nedlagt på den lille ø i Lillebælt.

- I denne jagtsæson har vi skudt tre, siger Svend Nielsen, der er talsmand for jagtlauget på Aarø, som stadig døjer med rævene, der hærger både fuglereservatet på Kalven og øboernes hønsehuse.

- Det er den samme rævefamilie, der bliver ved med at formere sig. Nogle gange har vi troet, at vi havde fået ram på den sidste, men de er snu, og så viser der sig til stadighed at være et par gamle ræve, der får et eller flere kuld hvalpe, tilføjer Svend Nielsen.


Det er den samme rævefamilie, der bliver ved med at formere sig. Nogle gange har vi troet, at vi havde fået ram på den sidste, men de er snu, og så viser der sig til stadighed at være et par gamle ræve, der får et eller flere kuld hvalpe.

Svend Nielsen, Aarø Jagtlaug


Den 23. januar skulle der sædvanen tro have været rævejagt på Aarø. En jagt, der samler 115 jægere – for så mange kan der lige præcis være i forsamlingshuset.

Jagten er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed og populær. Den samler flest jægere fra lokalområdet. Men også jægere så langt væk fra som Læsø og Lolland tager færgen over til Lillebælts-øen. På grund af corona og forsamlingsloft blev årets jagt dog aflyst. Jagtlauget glæder sig i nu i stedet til næste år.

Annonce

Stor betydning

- Jagten betyder rigtig meget ikke blot for Aarø, men også for jagtlauget. Vi er jo kun 30 i jagtlauget, og jagten giver os mulighed for at være sammen, lyder det fra Svend Nielsen, der med undtagelse af en to-tre jagter har deltaget i alle rævejagter siden den første i 1997.

Det er Svend Nielsen, der står for planlægningen af jagten. På grund af dens store popularitet er der tilmeldingsfrist hvert år. Omkring den 1. december går tilmeldingerne ud til jagten, der altid finder sted den lørdag, som ligger tættest på den 20.  januar. Så ved folk nemlig, at der skal sættes kryds i kalenderen. Jagten begynder altid samme sted. Fra Brummers gård midt i  Aarø by går jægerne ud.

I dag er det ikke ræven, der volder mest kvaler for fuglelivet på Aarø, der ligger midt i et internationalt fuglebeskyttelsesområde. Sigtekornet er særligt rettet mod en bestemt fjende. Mårhunden tager alt for godt for sig af retterne - i form af æg og fugleunger. I modsætning til ræven, der i sin tid gik over isen, svømmer mårhundene, der er en såkaldt invasiv art, over til øen.

- Vi har nedlagt 87 mårhunde i den forløbne sæson, og der er jo ingen fredningstid på dem.

Hvor mange mårhunde og ræve, der er på Aarø i dag tør Svend Nielsen ikke at give et nøjagtigt bud på. Fast står dog, at det for de lokale jægere også handler om beskyttelse. Hvert år sætter de 300 fasaner ud.

- For vores egen skyld, siger Svend Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

Sydjylland For abonnenter

93-årige Bent fik med besvær første corona-vaccination: Nu føler han sig tvunget til at skyde sidste stik til hjørne

Esbjerg

Direktør og bestyrelsesformand skal stå skoleret: Sydvestjyske Museer beder kommunen om hjælp efter millionunderskud på populært museum

Annonce