Annonce
Kolding

Cirka 250 har gjort indsigelse til planer om stormflodsdige

Flere hundrede mødte op, da Kolding Kommune holdt informationsmøde om digeplanen i starten af april. Mange af modstanderne gav sig til kende ved at have en blå kasket på. Arkibvfoto: Yilmaz Polat
Kolding Kommune har fået masser af bemærkninger og indsigelser til digeplanerne ved Grønninghoved og Binderup. Nu udarbejder by- og udviklingsforvaltningen en hvidbog på grundlag af de mange henvendelser. Den er klar til politikerne i september.

Kolding: Cirka 250 sommerhusejere ved Grønninghoved og Binderup har nu gjort officiel indsigelse til Kolding Kommune mod de aktuelle planer om at bygge et stormflodsdige i deres område.

De mange indsigelser er kommet i forbindelse med, at Kolding Kommune netop har afviklet en indledende høring, som skal give kommunen og politikerne en fornemmelse af, om der skal arbejdes videre med digeplanen. Projektet har for længst mødt stor modstand fra mange af ejerne af de 536 fritidshuse langs kysten, hvor en modstandsgruppe har indsamlet 295 underskrifter.

By- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen er glad for, at så mange har givet sig til kende i sagen.

- Indtil nu har vi kun registreret, at de er kommet. Så nu skal vi have gennemgået alle indsigelserne for at se, hvad borgerne har skrevet. Vi har jo fremlagt to mulige løsninger frem, og mens nogle synes, at det er en god idé at opføre et dige under alle omstændigheder, så synes andre, det er en god idé, hvis de bare ikke skal betale. Det får vi overblik over i løbet af de næste par uger, siger Merete Dissing.

Annonce

To forslag

  • Der arbejdes med to forslag:
  • Et jorddige kommer til at ligge ca. 80-90 cm. over terræn og skal fodres med sand fra vandsiden. I den sydlige del af strækningen skal diget være højere. Anslået pris: Ca. 15 mio. kr.
  • Et klitdige skal sandfodres fra vandkanten, og her skabes et større område til sandstrand. Anslået pris: Cirka 18 mio. kr.
  • Stormfloden i starten af januar 2017 medførte oversvømmelser flere steder langs kysten i Binderup-Grønninghoved. Omkring 15 sommerhuse blev oversvømmet, og nogle af de berørte har opfordret Kolding Kommune til at lave planlægningen for et stormsflodsdige.

Hvidbog

Miljøchef Jakob Weber oplyser, at forvaltningen vil udarbejde en hvidbog eller en ekstrakt til politikerne om indsigelserne. Han forventer, at materialet er klar til teknik- og klimaudvalgets møde i september, hvor politikerne vil afgøre, om der skal arbejdes videre med digeprojektet, eller om det skal sættes i bero.

Hvis der arbejdes videre med diget, kommer det endelige forslag til en løsning i høring i første kvartal af 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce