Annonce
Esbjerg

Cirkus Paludan indtog Esbjerg

Rasmus Paludan røg i diskussion med en ung mand i gågaden, og det hele blev naturligvis optaget på video og kommenteret af hovedpersonen selv. Foto: Martin Ravn
Stram Kurs lagde lørdag vejen forbi Esbjerg, hvor størstedelen af folk i gågaden ikke levnede ham megen opmærksomhed.

Esbjerg: Rasmus Paludan, spidskandidat for Stram Kurs, kom lørdag til Esbjerg, hvor han sammen med partiets kandidat i Sydjyllands Storkreds, Carsten Normann Munk, delte valgmateriale ud i gågaden.

Et opbud på 40-50 politibetjente i skrigende gule veste og civilklædte PET-folk lagde en massiv ring om den kontroversielle Paludan, der hurtigt samlede et publikum på Torvet. Folk stod på afstand i en stor cirkel om politikeren og ventede på, at der skulle ske "et eller andet".

Men det gjorde der bare ikke.

Nogle fik taget billeder med Paludan med det karakteristiske V-tegn, en enkelt havde en længere samtale med ham om politikken og mediedækningen, men langt de fleste esbjergensere var faktisk ligeglade med Rasmus Paludan og afviste at tage imod hans valgmateriale.

Paludan og Munk gik en tur gennem den vestlige del af Kongensgade, og her endte Paludan i en længere og til tider ophedet diskussion med en ung mand med anden etnisk baggrund end dansk, og her fik partilederen rullet sig ud med en længere svada mod islam og muslimer, det meste af tiden med blikket rettet mod det rullende kamera.

Tættere på ballade kom det ikke, da landets mest kontroversielle politiker igen lagde vejen forbi Esbjerg med sit selviscenesættende cirkus, der varede i underkanten af to timer.

Annonce

Rasmus Paludan

Rasmus Paludan er spidskandidat for partiet Stram Kurs, der er stærkt muslim- og islamkritisk.

Han er blevet et fænomen på Youtube, hvor han lægger videoer af sine demonstrationer, taler og sammenstød med borgere ud.

Han besøgte i efteråret Stengårdsvej i Esbjerg.

Fredag var han i Ribe for at dele valgmateriale ud sammen med kandidaten i Sydjyllands Storkreds, Carsten Normann Munk, og lørdag var de to i Esbjerg.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce